ådb_Ørbæk

Nyhed

Køge og Holstebro indstiller Penyllan

"Vi har svært ved at få armene ned, når vi smager på de dekadente dråber fra Penyllan"


Del nyhed :

Årets danske Bryggeri 2022 skal findes. Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstiller hver ét bryggeri til prisen, der uddeles i december, og Lokalafdeling Køge og Holstebro har indstillet Penyllan.

 

Lokalafdeling Køges indstilling lyder:

”Penyllan indstilles for deres utrættelige indsats for at forny den danske øl-scene med spændende fadlagrede øl. Kombinationen af bornholmske råvarer, vildgær fra baghaven og et langt ophold i alverdens fade giver komplekse og spændende smagskombinationer som resulterer i, at der årligt lanceres nye eksperimenterende øl. Christian og Jessica er også i aktiv kontakt med ølentusiaster og andre via ølfestivaller samt arrangementer i bryggeriet med musik og mad.”

Lokalafdeling Køge anbefaler

Julie: Single champagne barrel aged golden Ale

Lokalafdeling Holstebros indstilling lyder:

"Det ses mange steder i ølverdenen at et bryggeri lancerer et nyt brand for at lade øllet derfra fremstå mere eksklusivt end det sædvanlige, faste sortiment. Og i Holstebro har vi sagt det før og siger det gerne igen. Vi har svært ved at få armene ned, når vi smager på de dekadente dråber fra Penyllan, der fortsætter den tendens og tager det lækre øl til nye højder. Med stor dygtighed har Jessica og Christian fundet, opdyrket og nøje udvalgt husets egen vildgær ’Garden party’, og når de så tilsætter den til fadlagrede øl bliver resultatet i høj international klasse."

 

"Ølreleases fra Penyllan er af en kvalitet som sjældent ses her til lands, og det finder sin naturlige plads på den allerøverste hylde af ekstrem luksus. Deres øl koster mange penge, men de er hver en øre værd. Øllene er blandt de bedste øloplevelser, vi har haft i Holstebro i rigtig lang tid, og derfor falder vores nominering til Årets Bryggeri endnu en gang naturligt nok i retning af det lille ultra-eksklusive bryggeri i den fjerneste ende af landet. Vi glæder os til at smage mere fra Penyllan og ønsker for bryggeriet, at de fortsætter deres lidenskab til Jessicas lækre piger, og opnår den kult status de fortjener."

Lokalafdeling Holstebro anbefaler

”Hvis vi skal pege på en øl vi er specielt tosset med, er der flere (mange) kandidater, men bl.a. Eartha, Anica og Carolyn er gode bud.”

 

”F.eks. er Eartha fantastisk til røget andebryst med saltede mandler… men også i forbindelse med ost brillierer hun.”

Årets danske Bryggeri 2022 findes ved afstemning blandt Danske Ølentusiasters medlemmer i november. Hvert medlem må stemme én gang. Prisen overrækkes på det vindende bryggeri i december. Det er kun bryggerier, der er indstillet af en af Danske Ølentusiasters 49 lokalafdelinger, der er i opløbet til prisen.

Stem på Årets Danske Bryggeri 2022 her
Årets Danske Bryggeri Årets Danske Bryggeri 2022
Penyllan
DØE Holstebro
DØE Køge

Relaterede nyheder

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere