ådb_åben

Nyhed

Det Lille Bryggeri er Årets Danske Bryggeri 2022

Det Lille Bryggeri vinder for anden gang titlen som Årets Danske Bryggeri, og du kan være med til at fejre dem


Del nyhed :

Vinderen af Årets Danske Bryggeri 2022 er fundet, og midtsjællandske bryggeri Det Lille Bryggeri løber med titlen efter at have fået 17,2% af stemmerne.

 

Det er medlemmer af Danske Ølentusiaster, der hvert år kan stemme på Årets Danske Bryggeri efter lokalafdelingerne har indstillet deres kandidater. Denne gang valgte lokalafdelingerne Ringsted, Næstved, Roskilde og Frederikssund at indstille Det Lille Bryggeri.

 

Lokalafdeling Roskilde skriver i deres indstilling: "Det Lille Bryggeri har – trods sit navn – haft en STOR indflydelse på 'Craft Beer' miljøet også i 2022. Der flyder fortsat en strøm af nye bryg fra Det Lille Bryggeri. Nyfortolkninger af klassikere, men i særdeleshed eksperimenterende kombinationer af nye og fremmede indholdsstoffer."

 

Lokalafdeling Næstved er enige: “Det Lille Bryggeri fortsætter sit utrættelige arbejde for at udvide deres egen – og forbrugernes – horisont for øl-grænser. Den er ikke fundet endnu, så vi kan forventeligt se frem til mange spændende øl og collabs i fremtiden.”

 

Bag bryggeriet står René Hansen, der startede med at lave sit første bryg i 2005. Inden da havde han haft en ølbutik med sin far og storebror, men han ville gerne i gang selv. Siden da er der bare kommet mere og mere egenproduktion på hylderne.

 

Der bliver i dag brygget mellem 80.000 og 100.000 liter om året. Men bag foretagendet er det i stadig den dag i dag kun René Hansen, som tilbage i 2020 valgte at sige sit job op som pædagog og dedikere al sin tid til Det Lille Bryggeri. Med sig har han dog en støttende familie og en masse frivillige.

 

Coronaen ramte

Det er anden gang, at Det Lille Bryggeri vinder titlen som Årets Danske Bryggeri. Første gang var i 2020, hvor corona satte en stopper for den traditionelle diplomoverrækkelse og fejring fortæller René Hansen:

 

”Jeg kan huske, at jeg sad og jublede ved en computer i isolation herhjemme, fordi familien var ramt af corona, da jeg fik prisen i 2020. Der gik et halvt år med corona, og det ramte sgu egentlig rimelig hårdt. Jeg kunne ikke komme ud nogen steder og vise, at jeg havde den her pris.”

 

”Men da jeg vandt i 2020, sagde jeg, at mit største mål for 2021 var at blive nomineret igen. For når man har vundet den her titel, så er der ikke ret mange, der er blevet nomineret igen. Men det har jeg formået at blive.”

 

For Det Lille Bryggeri blev nemlig nomineret igen i 2021, hvor de fik en flot 2. plads. Og igen i år har de altså formået af gå hele vejen.

 

”Og jeg kan jo sætte mig som mål igen at blive nomineret i 2023,” siger René Hansen. ”For når man bliver nomineret, så er man i hvert fald velanset, og man ved, at der er mange, der godt kan lide ens produkter. Det er mit mål.”

 

Top 10 af stemmerne

Det Lille Bryggeri 17,2%
To Øl 9,5%
Too Old To Die Young 9,3%
Ebeltoft Gårdbryggeri 7,7%
Bad Seed Brewing 6,3%
Midtfyns Bryghus 5,8%
Penyllan 5,6%
Amager Bryghus 5,1%
Small Batch 4,8%
Frederikshavn Bryghus 4,5%

Årets Danske Bryggeri 2022 Årets Danske Bryggeri
Det Lille Bryggeri

Relaterede nyheder

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere