DØE Odense - nyhedsbrev august 2011

Lokalafdelingen skal snart igang igen efter sommeren. Når du læser dette er jeg formentlig i London på ølfestival, men vores næste medlemsmøde nærmer sig. Og kort efter kommer et af årets højdepunkter, nemlig Øllets Dsg, lørdag den 3. september.

Indhold i dette nyhedsbrev:

Øllets Dag

Medlemsmøde august

Kommende medlemsmøder

 

Øllets Dag

Øllets Dag i Odense i 2010 var en kæmpe succes, og i år er vi endnu mere ambitiøse. Det bliver et storslået arrangement med ølsmagning i hele gågaden. I år udvider vi området så Overgade og Grønttorvet også bliver invoveret, foruden Ryan's Pub.

Et så stort arrangement kræver selvfølgelig medhjælpere, og vi har stadig behov for at der er nogle flere der kunne tænke sig at gøre en indsats for foreningen. Kunne du tænke dig at deltage et par timer med at stå og fortælle om vores forening eller andet? Det kræver ingen forudsætninger ud over at ville afsætte tiden til det.

Tilmeld dig som medhjælper på http://ølletsdag.dk

Vi har også brug for alles hjælp til at sprede ordet om Øllets Dag. Fortæl alle du omgås at det er en fantastisk dag og de skal tage at kigge forbi! Og er du på Facebook, så tilmeld dig som deltager i arrangementet og tryk "del" for at fortælle om det.

 

Medlemsmøde august

Medlemsmøde med øl og ost. Der er altid ost på vores møder, men mest som en god snack til øllet. Til det kommende møde har vi allieret os med Klingenberg Ost og Ulrik herfra vil komme og præsentere et udvalg af virkelig gode oste. Vi har valgt nogle øl der passer til ostene. Vi smager på det og snakker om hvad der fungerer.

Husk tilmelding, se vores arrangementsside

 

Kommende medlemsmøder

Resten af årets medlemsmøder er nu offentliggjort på vores arrangementsside. Mød Mik Schack, smag øl til desserter, og bliv juleklar med årets traditionelle julebrygsmagning.

20. september er det tid for vores årsmøde. Det bliver i år på Brasserie Olivia hvor der er mulighed for spisning kl. 18.30. Årsmødet kl. 19.30 har den klassiske dagsorden.

- Valg af dirigent

- Beretning om lokalafdelingen

- Valg af lokalformand (jeg genopstiller)

- Valg af lokalnæstformand (Claus genopstiller)

- Valg af lokalbestyrelse/aktivitetsudvalg

- Eventuelt

Efter den officielle del er der ølsmagning med frisk fadøl fra Christian Firtal, og lysbilledshow om øl, ved Jørgen Mathiasen.

Så snart vi har fastlagt pris og menu til spisningen hører I nærmere. Men jeg tør godt love at det blive velsmagende og ølrelateret!

Det var nok for denne gang. Jeg håber I har mulighed for at nyde den gode sommer der langt om længe er dukket op og givet lyst til dovne eftermiddage og kølige øl... med

Højt Skum

Christian

 
Rejsetilbud

Esbjergafdelingen arrangerer tur til Bamberg, Pilzn og Prag til foråret, nærmere bestemt 14-20. maj 2012.

7 dages busrejse til 3900 kr. med besøg på Prags ølfestival.

Læs mere om turen her (pdf fil)