DØE-Odense. Nyhedsbrev Juni 2018
Nyt fra bestyrelsen

Velkommen til juni nyhedsbrev

En spændende måned i øllets tegn.

Vores medlemsmøde går denne gang til Tingløkkehus. Mød de lokale håndbryggere, smag den gode mad og det fantastiske øl. Du får en ganske særlig aften som DØE-medlem!

Og husk også vores traditionelle ølgåtur, som i år foregår på Stige Ø. Det er lørdag den 23. juni.

 

 

Øllets Dag

Lørdag den 1. september kl. 11-16

I skrivende stund er der tre måneder til, at øllet igen skal flyde i Odenses gader. Udvalget er ved at have de store træk på plads. Vores lokation er i år flyttet fra Brandts til Flakhaven af logistiske grunde. Ingen steder er udelukket fra at være en del af Øllets Dag, tværtimod; vilkår for at deltage er blot ændret en smule i forhold til tidligere år.

Tilmeldingen fra bryggerier m.v. ligger for indeværende på cirka samme niveau som sidste år.

Derimod kniber det med tilmeldingen som frivillig hjælper. Der er p.t. kun syv frivillige, der har tilmeldt sig, og det er langt fra nok til at kunne afholde Øllets Dag. Så fra arrangørgruppen lyder en meget kraftig opfordring til den enkelte om at tilmelde sig. Vi skal meget gerne op på ca. 25-30 frivillige. Så kom nu ud af busken i nogle timer på denne herlige øldag.

Kontakt Susanne Henneberg, sus.berg@hotmail.com eller telefon 21446993, og meld dig som "aktivist".

Alle de frivillige bliver honoreret med et afterparty lørdag den 15. september på Restaurant Flakhaven, hvor vi starter kl. 18 med en times evaluering af Øllets Dag 2018, hvorefter der kl. 19 vil blive serveret mad og øl for os. 

 

 

Kalenderen

Tirsdag den 19. juni kl. 18.00-21.30

Årets traditionelle Håndbrygaften. Odense Håndbryggerlaug har lovet os en fantastisk smageaften, og Lene og Thomas vil som sidste år stå for mad og forplejning. Gå ikke glip af en anderledes smagsoplevelse i de lokalerne på Tingløkkevej.

Pris for mad og øl: 150 kr.

Tilmelding på Place2Book

 

Lørdag den 23. juni kl. 13.00-17.00

Så er det igen tid til ølgåtur. I år bliver det til en tur til den dejlige Stige Ø, hvor man man lige kan gå sig varm inden sankthansaften. Vi regner med, at I har spist hjemmefra eller har en god madpakke med. Vi starter kl. 13 fra parkeringspladsen, og tror på nogle timer med godt vejr i godt selskab.

Prisen er 80 kr. og tilmelding på Place2Book

 

Fredag den 6. juli ca. kl. 8.30

Tour De Biere kommer forbi Brygselv Odense, Energivej 38, Odense S. Ved den lejlighed vil Brygselv naturligvis gerne se en masse glade ølelskende mennesker, der vil være med til at sende de cyklende videre på deres færd. Samtidig vil Brygselv være vært med en tår øl, kaffe, vand, og hvad de ellers finder på.

 

Lørdag den 7. juli kl. 14.00-16.00

Danske Ølentusiasters cykelløb Tour De Biere lægger i år vejen forbi Fyn. De besøger en del bryggerier på Fyn og omliggende øer. På deres afsluttende etape vil de lægge vejen forbi Restaurant Carlslund. DØE Odense vil være vært med lidt forskellige smagsprøver på "åvandet", der har passeret lidt malt. Kom og vær med til at give disse prægtige gutter og gutinder et godt minde på deres afsluttende etape, inden de begiver sig til deres afslutningsfest.

Gratis deltagelse, kræver ikke tilmelding.

 

Tirsdag den 17 juli  kl. 19.30-21.30

Vi gentager successen fra sidste år med et juli-arrangement. Igen med en eksklusiv aftale med Bryggeriet Flakhaven, hvor de vil tage imod os i deres dejlige ølkælder. Kom og oplev en unik aften med Flakhavens egne øl, se bryggeriet og omgivelserne og smag de fantastiske dråber. Det bliver super.

Pris: 125 kr. Billetter kan bookes her: Place2Book

 

Lørdag den 1. september kl. 11.00-16.00

Øllets Dag! Tilmeld dig som aktivist hos Susanne Henneberg, tlf. 21446993, sus.berg@hotmail.com.

 

 

Bagsiden

Også i år vil der være en bar med fynske specialøl på Tinderbox. Skal du på festivalen, så husk at besøge "Den Fynske Ølbar".

 

Hornbeer fejrede 10 års jubilæum 8. maj, og de har i den grad sat deres præg på den danske ølverden og DØE. Nu har Jørgen og Gunhild sat bryggeriet og gården til salg.

 

Den 1. juni holder Det Fri Øl møde med konkurrencestyrelsen, da de små bryggerier oplever det som et stigende problem, at de to store danske bryggeri-koncerner køber sig til eksklusivaftaler på værtshuse og restaurationer med store "markedsføringsbidrag", som skader den frie konkurrence.

 

I maj åbnede Svendborgsund Bryghus med Bo Abelgren i spidsen, og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at præsentere noget af det nye øl, så snart det passer ind i programmet for vores smagninger.

 

 

 

 
Mere om DØE

Er du ny i Danske Ølentusiaster, så læs denne side på ale.dk/odense-c, der fortæller, om hvordan tingene foregår i lokalafdeling Odense.

Facebook

Facebook for DØE i Odense  

Facebook for landsforeningen 

Følg med på vores lokale FB-side, der kommer de små nyheder og andre arrangementer. 

Kontakt DØE Odense

Formand:

Klaus Rehkopff

klaus.rehkopff@ale.dk

Tlf.: 40 62 76 66

Næstformand:

Finn Littau

finn.littau@ale.dk

 

Resten af Fyn

Region FYN:  Her

 

Lokalafd. Faaborg: Her

Lokalafd. Middelfart: Her

Lokalafd. Svendborg: Her

Lokalafd. Østfyn: Her

.

Ølrejser

Har du mod på at prøve en ølrejse, så se udbudet på BeerTravel