DØE-Odense. Nyhedsbrev Marts 2018
Nyt fra bestyrelsen

Velkommen til maj nyhedsbrev.

Nu skal vi på Dunkbar! Tilmeld dig via linket i kalenderen længere nede i mailen. Dunkbar har fokus på det gode øl i afslappede og uformelle omgivelser, og de stræber efter at give deres gæster en verdensklasse øloplevelse, som alle kan være med på. De har altid et nyt og spændende udvalg af mikrobryg fra nye såvel som gamle bryggerier overalt i verden. Der er konstant udskiftning på tavlen, så de kan stå 100% inde for kvalitet og friskhed, ligesom de kan servere noget nyt for os ved hvert besøg. Det er på høje tid, at Ølentusiasterne holder et arrangement herinde. Kom og vær med!

 

Skal du med til på Ølfestivalen i København 31. maj-2. juni? Husk, at du som medlem kan få rabat i form af 5 ekstra poletter til smagsprøver, når du fremviser dit medlemskort. Og hvis du vil have en nem transport, har lokalafdelingen fra Esbjerg bestilt en bus, du kan hoppe med på. De kører lørdag den 2. juni og samler op i Odense ved Dalumvej/Nygade ca. kl. 10.15 og er retur igen ca. kl. 20.15. Pris for bussen er 350,- kr. inkl. en sandwich. Tilmelding senest den 23. maj til leif.madsen@ale.dk. Og har du endnu ikke købt billet til festivalen kan du gøre det her: flexbillet

 

Og så en opdatering for dem af jer, der var med til "Crowfunding"-arrangementet for Indslev i efteråret. De er ved at være færdige med planerne for byggeriet og går i gang om få uger. "First Taste Club"-kortene er ved at blive fremstillet, og vi skal nok give besked, når de er færdige - det er de kort, som I skal fremvise, når I køber øl i gårdbutikken. Omkring de fadlagerede øl, skal vi stadig have tålmodighed. De skal brygges med den gær, der udvindes fra de kommende nyrenoverede gærkar. Derfra skal øllen brygges og til slut helst ligge et års tid på fade, så de opnår de rette smagsnuancer og aromaer, som fadlageret øl har. I vil med garanti høre mere til alt dette.

Kalenderen

Fredag den 4. maj kl. 19.

På Bryggeriet Flakhaven, den første fredag i hver måned, kan vi smage den øl, vi har valgt på Facebook. Husk dit medlemskort, så du kan få øllet til halv pris.

 

Tirsdag den 15. maj kl. 19.30-21.30

I maj skal vi ud i byen, når vi besøger en af byens nye ølbarer, Dunkbar. 

Guidet af bartender og medejer Peter Pagh skal vi smage os igennem de altid spændende og friske øl på stedets fadølshaner.

Pris som vanligt 125,- kr.

Tilmelding på Place2Book

 

Tirsdag den 19. juni kl. 18.00-21.30

Årets traditionelle Håndbrygaften. Odense Håndbryggerlaug har lovet os en fantastisk smageaften, og Lene og Thomas vil som sidste år stå for mad og forplejning. Gå ikke glip af en anderledes smagsoplevelse i de lokalerne på Tingløkkevej.

Pris for mad og øl: 150,- kr.

Tilmelding på Place2Book

 

Lørdag den 23. juni kl. 13.00-17.00

Så er det igen tid til ølgåtur. I år bliver det til en tur til den dejlige Stige Ø, hvor man man lige kan gå sig varm inden Sankt Hans aften. Vi regner med, at I har spist hjemmefra eller har en god madpakke med. Vi starter kl. 13 fra parkeringspladsen, og tror på nogle timer med godt vejr i godt selskab.

Prisen er 80,- kr. og tilmelding ved Place2Book

 

Lørdag den 7. juli kl. 14.00-16.00

Danske Ølentusiasters cykelløb Tour De Biere lægger i år vejen forbi Fyn. De besøger en del bryggerier på Fyn og omliggende øer. På deres afsluttende etape vil de lægge vejen forbi Restaurant Carlslund. Det sker lørdag den 7. juli 2018 mellem kl. 14 og kl. 17 et sted i skoven ved Carlslund. DØE Odense vil være vært med lidt forskellige smagsprøver på "åvandet" der har passeret lidt malt. Kom og vær med til at give disse prægtige gutter og gutinder et godt minde på deres afsluttende etape inden de begiver sig til deres afslutningsfest.

Gratis deltagelse, kræver ikke tilmelding.

 

Lørdag den 1. september

Har du husket at sætte kryds ved den 1. september? Det er Danske Ølentusiasters fødselsdag, og den markeres med Øllets Dag. For at Øllets Dag kan afholdes, er der brug for frivillige! Jo flere frivillige vi er, jo mere kan vi nyde. Kom ud af busken, du har jo stadig ikke tilmeldt som aktivist ;-) Kontakt Susanne Henneberg, tlf. 21446993, sus.berg@hotmail.com.

Bagsiden

Så blev det desværre et farvel til Stensbogaard Bryghus. De har meddelt, at de stopper efter 12 år på den dansk ølscene. Læs mere.

 

Til gengæld kan vi glæde os over, at et nyt bryghus åbner. Det er Svendborgsund Bryghus, som åbner dørene til indvielse den 19. maj. Læs mere på Facebook.

 

Og igen i år kan vi glæde os over den meget fine Pale Ale Festival på Christian Firtal. Det er dagene 10.-13. maj. Igen mere på Facebook.

 

Endelig en kommentar fra landsforeningen om Pant på tyske øldåser. Læs på ale.dk

 
Mere om DØE

Er du ny i Danske Ølentusiaster, så læs denne side på ale.dk/odense-c, der fortæller, om hvordan tingene foregår i lokalafdeling Odense.

Facebook

Facebook for DØE i Odense  

Facebook for landsforeningen 

Følg med på vores lokale FB-side, der kommer de små nyheder og andre arrangementer. 

Kontakt DØE Odense

Formand:

Klaus Rehkopff

klaus.rehkopff@ale.dk

Tlf.: 40 62 76 66

Næstformand:

Finn Littau

finn.littau@ale.dk

 

Resten af Fyn

Region FYN:  Her

 

Lokalafd. Faaborg: Her

Lokalafd. Middelfart: Her

Lokalafd. Svendborg: Her

Lokalafd. Østfyn: Her

.

Ølrejser

Har du mod på at prøve en ølrejse, så se udbudet på BeerTravel