DØE-Odense. Nyhedsbrev marts 2017.
Nyt fra bestyrelsen

Velkommen til marts måneds nyhedsbrev.

Afstemningen til Årets Danske Ølnyhed er afsluttet, og resultatet vil blive offentliggjort på generalforsamlingen i Odense den 25. marts. I vores lokalafdeling var februarmøderne tilegnet finalesmagningen og du kan læse om møderne her.

 

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen, hvor langsforeningen skal have valgt ny formand. Vi håber vi kan samle mange fra Odense og det kunne være hyggeligt hvis vi kunne sidde samlet. Tilmelding på dette link.

 

Vores tidligere formand og cigarkassebestyrer, Niels Jørgen Simonsen, har desværre valgt at trække sig fra bestyrelsen. Den resterende bestyrelse vil fordele poster imellem sig på det kommende bestyrelsesmøde i marts. Skulle der sidde en blandt vores medlemmer, som har lyst til at overtage den ledige post er i velkomne til at kontakte formanden.

 

Endelig håber vi, at tiltaget omkring "Belgisk Beer Battle" vil blive taget vel imod. Tilmelding via nedenstående.

 

 

Kalenderen

Tirsdag den 21. marts, kl. 19.30 på Carlsens Kvarter

Belgisk Beer Battle.

Der er tradition for et møde dedikeret til det belgiske øl i forårsmånederne. I år gør vi det samme på en ny måde. Vi skal smage blonde, dubbel, tripel og quadrupel. Thomas og Christian stiller op med hver deres favorit i de fire kategorier. Vinderen bliver sandsynligvis jer der skal smage på øllet. Tilmelding og pris er som sædvanlig, 125 kr., og via Place2Book: Køb Billetter

 

Onsdag den 29. marts, kl. 19.30 på Carlsens Kvarter

Belgisk Beer Battle, onsdagsmøde: Køb Billetter

 

Tirsdag den 18. april, kl. 19.30 på Carlsens Kvarter

Vi kender alle den der følelse der kommer snigende, når dagene er blevet så tilpas lange at, solen ikke går i seng før efter vi har fået aftensmad. Foråret kribler i vores maver og lysten til en af det lette og friske øl, eller måske ligefrem en påskeøl, banker på. Smagsløgene vågner lidt bare ved tanken, så kom og smag noget lækkert frisk forårs/påskeøl sammen med os. 

 
Der er kun et møde så det gælder om at være hurtig.

 

Pris som vanligt 125,- kr. Bestilling af billetter her: Place2Book

 

 

Bagsiden

Skal du til medlemsmødet onsdag den 29. marts? Så har du nemlig tid tirsdag den 21. marts til at tage til foredrag om Videnskaben Bag Godt Øl. Der livestreames fra Århus Universitet og i Odense kan man deltage på Skt. Knuds Gymnasium på Læssøegade.  http://scitech.au.dk/foredrag/#/foredrag/21

 


Og mere videnskab: Munkebo Mikrobryg på TV: http://www.tv2fyn.dk/artikel/studerende-det-er-sjovere-finde-den-hellige-gral

 

På Bryggeriet Flakhaven er fadølshane 1 beregnet til at servere øl med nitrogen som drivgas i stedet for kulsyre. Hanen har hidtil været til Guinness, der jo helt traditionelt serveres med nitrogen, men i øjeblikket er der Ugly Duck Foxy Brown, som får en ny karakter med en mere blød mundfornemmelse.

 

Kunstbryggeriet Far & Søn driver som bekendt også restaurant i Svendborg. Er man medlem af Ældresagen er der mulighed for at få 25% på udvalgte dage. https://www.aeldresagen.dk/tilbud-og-rabatter/tilbud/kunstbryggeriet-far-og-son

 
Er du interesseret i at rejse ud i verden og opleve øllet der hvor det stammer fra, så følg med i den "virtuelle lokalafdeling" Beertravel: http://beertravel.ale.dk/

 

Er du interesseret i at rejse lidt kortere og bakke op om et spændende initiativ, så holder Nationalmuseet ølsmagning i forbindelse med Kvindernes Kampdag: http://billet.natmus.dk/tickets/kvindernes-kampdag-med-ol-smagning/

Mikkeller har netop offentliggjort på Facebook at Ugly Duck deltager på årets Mikkeller Beer Celebration i København i maj. Det bliver et blandt ganske få danske bryggerier og det første fynske. I den forbindelse kan det også afsløre at der kommer en del nyt fadlagret øl fra Ugly Duck i løbet af 2017. Både i de sødere øltyper og de syrlige.

 
Nyt medlem

Er du ny i Danske Ølentusiaster, så læs denne side på odense.ale.dk der fortæller om hvordan tingene foregår i lokalafdeling Odense.

Facebook

Facebook for DØE i Odense  

Facebook for landsforeningen 

Følg med på vores lokale FB-side, der kommer de små nyheder og andre arrangementer. 

Kontakt DØE Odense

Formand:

Klaus Rehkopff

klaus.rehkopff@ale.dk

Tlf.: 40 62 76 66

 

Næstformand:

Thomas Kent Madsen

thomas.madsen@ale.dk

Resten af Fyn

Region FYN:  Her

 

Lokalafd. Faaborg: Her

Lokalafd. Middelfart: Her

Lokalafd. Svendborg: Her

Lokalafd. Østfyn: Her

Ølrejser

Har du mod på at prøve en ølrejse , så se udbudet på BeerTravel