Nyhedsbrev, oktober 2008

Så er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra lokalafdelingen. Det kommer mest til at handle om de to medlemsmøder i oktober, og diverse småting.

Det nye aktivitetsudvalg holder møde i den kommende uge, så vi har snart program klar for de kommende måneder, og jeg skal nok sende en opdatering så snart de kommende møder er lagt ud på hjemmesiden.

 

Ølsmagning for begyndere

Tirsdag den 14. oktober kl. 19.30 på Carlsens Kvarter.

En introduktion til at smage på det gode øl. Jeg vil fortælle om øllets baggrund og ingredienser, og om de mange smags- og stilvarianter der findes i øllets verden. Men naturligvis handler det først og fremmest om at smage på nogle forskellige øl i løbet af aftenen. Det er uhyre simpelt at drikke øl - løft glasset og hæld - men med lidt baggrundsviden kan oplevelsen blive større.

Desuden vil vi gerne have kontakt til nogle flere af lokalafdelingens medlemmer, og derfor inviterer vi fortrinsvis jer der ikke plejer at komme til medlemsmøder.

Man er også mere end velkommen til at invitere gæster der ikke er medlemmer af foreningen til at deltage den aften for at vække nysgerrigheden. Prisen er 125 kr. for alle uanset medlemsskab af foreningen, og skal som altid betales ved forhåndstilmelding. Se vores arrangementsside

 

Blindsmagning og nye danske øl

Tirdag den 21. oktober, kl. 19.30 på Carlsens Kvarter.

Vi lægger ud med en sjov lille selskabsleg af en ølsmagning med udfordring til smagsløgene. Derefter præsenterer vi en lille håndfuld nye danske øl som har vakt formandens opmærksomhed. Det er ikke endeligt fastlagt, men jeg tør vist godt love både lyst og mørkt, let og stærkt - og efter min mening kandidater til årets ølnyhed.

Prisen er som altid 125 kr. der betales ved forhåndstilmelding. Se vores arrangementsside

 

Årsmødet

Takket være problemer med min internetforbindelse, og generel travlhed, er referatet fra årsmødet 16. september blevet offentliggjort lidt sent, men nu er det her. Læs referatet her

Vi er blevet tre flere i aktivitetsudvalget i form af Lars, Niels og Jørgen, og glæder os til fortsætte det gode arbejde i lokalafdelingen.

 

Mere debat!

Hvad synes du om Danske Ølentusiaster? Gør vi det godt nok eller er der emner, du stadig synes vi mangler at kæmpe for? Kan ØLentusiasteN blive bedre? Kan vore ølfestivaler blive bedre?


Spørgsmålene er mange og der kunne sagtens være flere. Du har måske selv nogle, du ønsker at få svar på, ligesom der måske er emner, du synes bør debatteres. Det korte af det lange er at ØLentusiasteN's redaktør gerne vil have meget mere debat i bladet. For hvor skulle du ellers skrive og ytre dig, hvis der er noget du har på hjerte vedrørende øl - hvadenten du ønsker at brokke dig over noget du er utilfreds med eller du har haft en god oplevelse fra øllets verden som andre ølentusiaster også bør høre om! 


Bladet trykkes i ikke mindre end 12.000 eksemplarer og læses ikke kun af vore egne medlemmer, men også af alle Folketingsmedlemmerne, repræsentanter fra Dansk Retursystem, de to bryggeriforeninger, samt en masse andre beslutningstagere. Så har du noget du gerne vil have ud eller debatteret, så skriv til: ØLentusiasteN, Ole Madsen, Strandkærvej 2, 8700 Horsens eller mail på: redaktoer@ale.dk.

Det var alt for denne gang. Der kommer som sagt snart en kort tilføjelse med de kommende måneders program.

Christian Scheffel

 
Hvervekampagnen

Hvervekampagnen i forbindelse med Øllets Dag og EBF gik ganske godt. Der kom 280 nye medlemmer på landsplan, heraf 15 i Odense.