Nyhedsbrev, oktober

Kære ølentusiaster i lokalafdeling Odense,

Det bliver et kort nyhedsbrev i denne omgang, kun med overskrifterne. Til gengæld er der mange overskrifter, vi har nemlig et par travle måneder på vej.

 

Medlemsmøde oktober 

I oktober har vi gæster og spændende oplevelser. Tirsdag den 16. oktober får vi besøg fra butikken Caroline der serverer forskellige fynske tapas, og Stensbogaard Bryghus og Indslev Bryggeri kommer med hver deres bud på øl der passer til. 4 lækre fynske delikatesser og 8 dejlige fynske øl. 

Læs mere om dette og de øvrige arrangementer på vores arrangementsside

Tilmelding til Fynsk Øl og Tapas på Place2Book

Fynsk Håndbryg

Sammen med Region Fyn inviterer vi lørdag den 27. oktober til en hyggelig eftermiddag med mulighed for at smage noget af fyns mest spændende øl: Brygget hjemme i håndbryggernes køkken. 

Læs mere her

Tilmelding på Place2Book

Introduktionsmøde

Tirsdag den 6. november holder vi et særligt møde rettet mod nye i foreningen. Emnet er ølsmagning generelt set, om de forskellige øltyper, og hvordan øllet bliver til. En god indføring i øllets verden rettet mod "begyndere".

Tilmelding på Place2Book

Humlet øl

Tirsdag den 20. november er det de humlede øl der kommer på bordet. Man kan lære lidt om forskellige humletyper, og smage nogle spændende IPA og Double IPA.

Tilmelding på Place2Book

Julebryg

Der er ikke åbnet for tilmelding endnu, men vi kan godt afsløre at der afholdes to møder med julebryg i år. Det bliver onsdag den 12. december og tirsdag den 18. december. 

For at der sker noget nyt vil vi gerne have et par medlemmer til at præsentere deres yndlingsjulebryg. Svar på denne mail hvis du kunne tænke dig at vælge en øl til mødet og fortælle noget om hvorfor lige den julebryg er din favorit!

Højt skum!

Christian

 

 
Årsmøde

Referatet fra årsmødet er på odense.ale.dk

Læs det her