DØE-Odense. Nyhedsbrev september 2018
Nyt fra bestyrelsen

Velkommen til september nyhedsbrev

Så er det i morgen, at vi fejrer vores fødselsdag. Øllets Dag i Odense tegner igen til at blive en fantastisk dag, og vi håber at se jer alle (og en masse andre) ved de mange boder og udskænkningssteder rundt omkring i byen. Tag din nabo under armen og kom ind til centrum.

Vores årsmøde er næste arrangement. Det foregår på Kong Volmer og er opdelt i to dele: Fællesspisning og derefter selve årsmødet. Dagsorden som følger:

1. Valg af dirigent

2. Beretning om lokalafdelingen

3. Valg af lokalafdelingsformand

4. Valg af lokalafdelingsnæstformand

5. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og valg af menige bestyrelsesmedlemmer

6. Drøftelse og valg af kandidat til Årets Bryggeri

7. Eventuelt

Bemærk det nye punkt om kandidat til Årets Bryggeri. Som noget nyt vil det kun være de kandidater, som lokalafdelinger har peget på, I kan stemme om til november. Der er ikke særlige krav til, hvilken kandidat vi peger på, og det behøver således ikke være et bryggeri fra Odense eller Fyn. Hvem tænker du, burde være vores kandidat? Ebeltoft? Amager? Albani? Vi starter en debat op på vores Facebook-side frem mod årsmødet. Måske du vil give dit besyv her.

Vi vil bestræbe os på at holde selve årsmødet kort og præcist, ligesom ingen behøver frygte at blive valgt til noget, de egentlig ikke ønsker. Selve årsmødet starter ca. kl. 19.30 - og vi er godt forberedt. Tilmelding via nedenstående link.

 

 

Kalenderen

Lørdag den 1. september kl. 11.00-16.00

Øllets Dag!

 

Tirsdag den 18. september kl. 18.00-21.30

Fællesspisning og årsmøde.

Årsmødet bliver i år afholdt på Kong Volmer. Vi starter med fællesspisning og fortsætter herefter med årsmødet.

Vi mødes til biksemad med bearnaise, hjemmesyltede rødbeder og rugbrød. Selve årsmødet forventes at begynde ca. kl. 19.30

Prisen for deltagelse i hele arrangementet inkl. spisning er 200 kr.

Hvis du kun vil deltage i årsmødet, er det naturligvis gratis.

Tilmelding er nødvendig på: Place2Book

 

Tirsdag den 16. oktober kl. 19.30-21.30

Alle har vist bemærket, at Danske Ølentusiaster i år fylder 20. Vi fejrer det i lokalafdelingen med en historisk smagning, hvor vi skal smage på (mindst) 8 øl, der på forskellig vis har spillet en rolle i ølentusiasternes udvikling i Danmark. Det bliver både danske og udenlandske øl med relation til DØE, som der på hver sin måde kan fortælles en historie om. 

Pris som vanligt 125 kr.

Tilmelding på Place2Book

 

14.-18. februar 2019

Den traditionelle Münchentur. Tag med på en herlig togtur til ølfestival i München.

5 herlige dage for kun 1600 kr. pr. person i delt 3 sengsværelse, 2000 kr. pr. person i delt 2 sengsværelse eller 2700 kr. for enkeltværelse.

Tilmelding i en mail til nielsbrobyvej@live.dk med navn og adresse, telefonnummer, mailadresse og ønske om værelse. Derefter vil du hurtigst muligt modtage en bekræftelse med oplysning om at indbetale et depositum på 1000 kr.

 

 

Bagsiden

På medlemsmødet i august handlede det om lambic. Der blev lovet en skriftlig gennemgang af, hvordan lambic bliver til, og desuden nogle billeder fra et traditionelt koelschip i Tyskland. Kig med på Set & Sket.

I den forgangne uge er Indslev Bryggeri desværre erklæret konkurs. Anders Busse forsøger at samle investorer til en rekonstruktion, men indtil videre betyder det farvel til øl fra Indslev og Ugly Duck. Har man doneret penge i crowd-funding-kampagnen er de også som udgangspunkt tabt.

Og mere fra samme skuffe. I juli holdt Dunkbar sommerlukket. Da vi nåede august blev det desværre meddelt at stedet ikke åbner igen.

Konceptet for Årets Ølnyhed 2018 er justeret en anelse i forhold til sidste år. Først og fremmest bliver der som i årene frem til 2010 igen kun uddelt én pris.

Fredag den 24. august blev Årets Regionale Ølpris overrakt til Bryg Selv.

Hornbeer er solgt til en lokal familie, der vil drive bryggeriet videre i samme ånd.

 
Mere om DØE

Er du ny i Danske Ølentusiaster, så læs denne side på odense.ale.dk, der fortæller, om hvordan tingene foregår i lokalafdeling Odense.

Facebook

Facebook for DØE i Odense  

Facebook for landsforeningen 

Følg med på vores lokale FB-side, der kommer de små nyheder og andre arrangementer. 

Kontakt DØE Odense

Formand:

Klaus Rehkopff

klaus.rehkopff@ale.dk

Tlf.: 40 62 76 66

Næstformand:

Finn Littau

finn.littau@ale.dk

 

Resten af Fyn

Region FYN:  Her

 

Lokalafd. Faaborg: Her

Lokalafd. Middelfart: Her

Lokalafd. Svendborg: Her

Lokalafd. Østfyn: Her

.

Ølrejser

Har du mod på at prøve en ølrejse, så se udbudet på BeerTravel