DØE-Odense. Nyhedsbrev September 2019
Nyt fra bestyrelsen

Så er vi nået til september - og dermed også til måneden med vores Årsmøde.

Årsmødet er tirsdag den 17. september, hvor vi starter med spisning. Efter spisningen skal vi igennem et kort program, hvor vi først skal finde vores kandidat til "Årets Bryggeri". Bestyrelsen tænker vi måske kan finde en kandidat blandt følgende: Bryggeriet Vestfyen, Ørbæk Bryggeri eller Munkebo Brewery. Har du en bedre kandidat? Vi drøfter og vælger en kandidat til listen.

Herefter overgår vi til det egentlige årsmøde - hvor vi først skal beslutte om vores lokalafdeling skal være en såkaldt "§14" afdeling med selvstændig økonomi. Det er bestyrelsens klare anbefaling, at vi siger ja til dette. Herefter afholdes årsmøde efter vedtægterne.

Aftenen slutter af med en ølsmagning. Tilmeld jer via linket under "Kalender".

Det er også i september, at vi har Øllets Dag. På Øllets Dag sætter vi fokus på øl og ølkultur, og får hele landet til at syde med øl-aktiviteter. Øllets Dag er en årlig tilbagevendende begivenhed, som altid ligger på den første lørdag i september. Har du en ven, kollega eller et familiemedlem, der også elsker øl? På Øllets Dag er det fra midnat til midnat muligt at melde sig ind i foreningen og samtidig spare 50 kroner på årskontingentet det første år via ale.dk.

Lørdag d. 9. November afholdes der de Fynske Mesterskaber i håndbryg på Anarkist/Albani. I den forbindelse skal der bruges nogle gode frivillige hænder til at hjælpe med at skænke øl mv. i tidsrummet fra 10-19. Kunne du tænke dig at hjælpe med at gøre dagen til en god oplevelse, så send en mail til lenekarina@hotmail.com.  

Kalenderen

Lørdag den 7. september kl. 11.00 - 16.00

Øllets Dag fejres over hele byen.

 

Tirsdag den 17. september kl. 18.00 - 21.30

Årsmøde i Danske Ølentusiaster Odense afdeling.

Vi mødes til Anarkist berømte Burger og fritter (og en fadøl) kl. 18.00

Der vil være årsmøde fra 19-20

Og en ølsmagning fra 20-21.30

Priser:

Deltagelse i hele arrangementet til 300,- kr.

Deltagelse i fællesspisning og årsmøde (men uden ølsmagning) til 200,- kr.

Deltagelse i årsmødet og ølsmagning (men uden spisning) til 150,- kr.

Deltagelse i årsmødet alene - gratis.

Tilmelding til arrangementet er nødvendigt. Vi lukker for tilmelding søndag den 15. september.

Tilmelding via Place2Book.

 

Tirsdag den 15. oktober kl. 19.30 - 21.30

Høstbryg på Carlsens Kvarter.

Høstbryg er ikke nogen særlig øltype, og der er vel ikke engang en genre som kan siges at være forbundet med høsten. Så derfor skal vi denne aften smage på otte forskellige øl som på den ene eller den anden måde kan forbindes med begrebet høst. Christian Scheffel har udvalgt de otte øl og vil fortælle hvorfor det lige blev de øl der skulle serveres som høstbryg.

Tilmelding på Place2Book 

 

Lørdag den 9. november kl. 12.00 - 18.00

Fynske mesterskaber i Håndbryg. Læs mere på regionens hjemmeside.

 

Klik her for den samlede oversigt over vores kommende arrangementer

Bagsiden

Er du på Facebook? Husk at følge byens gode ølværtshuse og følg med i hvad de lægger op af begivenheder. Der sker nemlig en masse på ølfronten her i Odense. Vi prøver at dele nogle af tingene på lokalafdelingens Facebook-side, men vi når simpelthen ikke at fange det hele - og da det sker fra uge til uge er det helt umuligt her i nyhedsbrevet. Så hvad enten du er til filmquiz med øl, til billig og frisktappet De La Senne Taras Boulba, eller til pilsnerfestival, så var muligheden til stede i august for dem der fulgte med.

 
Mere om DØE

Er du ny i Danske Ølentusiaster, så læs denne side på odense.ale.dk, der fortæller, om hvordan tingene foregår i lokalafdeling Odense.

Facebook

Facebook for DØE i Odense  

Facebook for landsforeningen 

Følg med på vores lokale FB-side, der kommer de små nyheder og andre arrangementer. 

Kontakt DØE Odense

Formand:

Klaus Rehkopff

klaus.rehkopff@ale.dk

Tlf.: 40 62 76 66

 

 

Næstformand:

Finn Littau

finn.littau@ale.dk

 

Resten af Fyn

Region FYN:  Her

 

Lokalafd. Faaborg: Her

Lokalafd. Middelfart: Her

Lokalafd. Svendborg: Her

Lokalafd. Østfyn: Her

.

Ølrejser

Har du mod på at prøve en ølrejse, så se udbudet på BeerTravel