Traditionen tro har vi været på den årlige tur til Nordtyskland for at besøge et bryghus sammen med Kolding, Haderslev & Sønderborg afdelingerne.
I år var det Sønderborg der stod for arrangementet. Thomas, Niels og undertegnede stod på bussen på Kolding banegård skærtorsdag 9.45 hvorefter der var opsamling ned gennem Sønderjylland indtil vi ankom til Husum ved middagstid.
Vi startede med at få serveret et solidt måltid, inden brygmesteren fortalte om bryggeriet. De havde 4 øl på programmet, som vi smagte inden rundvisning på bryggeriet.
Bryggeren beklagede godt nok at de ikke kunne sælge deres schwarzbier, og det er jo godt nok synd! Den de brygger på Hansens i Flensborg er rigtig god, og det havde jeg sat næsen op efter, men jeg måtte så nøjes med deres Dunkel.
Men der er nu ikke noget der smager som frisktappet hjemmebrygget øl serveret frisk på stedet, det smager.
Det er et oplagt sted at tage på weekendophold på hotellet Theodor Storm Hotel. Der er Majbock fest i begyndelsen af maj, hvor et weekendophold koster 149 penge for 2 nætter incl forplejning, se her
Søren 200070406
Husums Brauhaus
Neustadt 60-68
25813 Husum
Åbningstider;
vinter mandag - lørdag kl.17.30
sommer hver dag kl. 15.00
© Copyright Danske Ølentusiaster