Juleøl og andet godt

Den 21. november afholdt afdelingen juleølsmagning. Kenneth fra Vinspecialisten havde forberedt 7 forskellige juleøl, der skulle smages på, og i takt med, at ostebordet blev fortæret, fortalte han levende og interessant om de forskellige øl:

Julehyg - en overgæret julebryg på 5,7% fra Bryggeriet Refsvindinge.
Santa C Ale på 5,8%. Brygget på økologisk dyrket bygmalt, økologisk dyrket humle og gær fra Ørbæk bryggeri,
Dead Guy Ale - en lys bock på 6,5% fra bryggeriet Rogue Ales, Newport, Oregon, USA.
Jul - røget og upasteuriseret på 5,5% fra Kerteminde Bryghus.
Gulden Draak Vintage - årgangsøl på 7,5% i hvid flaske fra bryggeriet Van Steenberge, Ertvelde, Belgien.
Hog Heaven Ale - stærk, mørk ale på 9,2% fra bryggeriet Boulder, Colorado, USA.
Gouden Christmas Carolus - en kraftig og fyldig julebryg på 10,5% fra Brouwerij Het Anker, Mechelen, Belgien.