Ølsmagning den 7. okrober 2008

Tirsdag den 7. oktober afholdt afdelingen det obligatoriske årsmøde med efterfølgende ølsmagning.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning fra lokalafdelingen
3. Valg af lokalafdelingsformand
4. Valg af lokalafdelingsnæstformand
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Eventuelt 

Under beretningen omtalte formanden de arrangementer der havde været afholdt i den forgangne periode. Samt efterlyste forslag til arrangementer i den kommende periode.

Lokalformand Ole Poulsen og lokalnæstformand Allan Hansen blev genvalgt.

Til bestyrelsen var der genvalg af Grete Holm Nielsen samt nyvalg af John Hyldahl, Tommy Stentoft og Stephan Damm

Det var dejligt at se mange nye ansigter samt gamle ansigter.

Efter årsmødet var der ølsmagning præsenteret af Ditlev Jørgensen fra Gundestrup Mejeri og Bryggeri. 

Ditlev Jørgensen er oprindelig håndbrygger, er nu efter han er gået på efterløn, blevet ansvarlig for bryggeriets opskrifter og brygning.

Hver fredag fra kl. 14.30 til kl. 17.30 kan der købes ost og øl på Gundestrup Mejeri og bryggeri, Åbyvej 49, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge

Fru Hansen forhandler også øl fra bryggeriet.

Den første øl vi smagte var "Pilsner" 5% undergæret gylden lagerøl, en øl med fyldig maltsmag samt en god og mild bitterhed fra humlen - en dejlig øl med frugtagtig smag

Høstbryg 6%

Classic - undergæret, ravfarvet. Fyldig smag af malt med undergæret bittrhed, indeholder lidt ristet chokolademalt.

Den næste var fra Svendborg Bryglaug - ikke en kraftig øl, men en øl med en dejlig blid smag

Gæstebryg fra Midtfyns bryghus, var aftalt før Ditlev blev ansat på Gundestrup. Fik i 2007 en sølvmedalje som håndbryg. Øllet er tilsat stjerneanis og koreander

Dobbel Boch 7% undergæret øl, maltsmagen er fremtrædende med stor sødme. Som modvægt er der brugt cascadehumle samt bitterhumle, yderligere tilsat koriander og stjerneanis. Ved danmarksmesterskab i håndbryg kåret med en bronzemedalje

IPA udviklet igen sammen med Svendborg bryglaug på kulinariske dage i Svenborg i 2007 9,6%

Hjemmebryg på et 20 liters fad 8,5% lavet i anledning af en barsel til en af vennerne. Lys - stærk belgisk inspireret ale, tilsat friske enebær, overgæret øl med en enorm fylde af frugtsmag

Julebryg mørk stærk belgisk inspireret ale, tilsat stjerneanis, koriander og økologisk appelsiner 8,4%

Det var noget fantastisk øl vi smagte, både det fra bryggeriet samt håndbryggede, kan varmt anbefales til andre.