Jul i den gamle kongeby

Klik på billederne og se dem i stor størrelse
 

Omkring Nyborg Slot var der den 11. og 12. december, i lighed med sidste år, opsat et stort antal boder med et varieret udbud af varer - bl.a. spændende delikatesser, kaffe, specialøl, uldprodukter, bøger, garn, brugskunst og naturligvis julepynt og juletræer.

Vi deltog selvfølgelig også med en stand, hvor der blev uddelt smagsprøver af 3 forskellige øl nemlig, Willemoes Jule Ale, Julehvede fra Indslev samt den velkendte Ale Nr.16 fra Refsvindinge Bryggeri.

Som vi plejer, når vi deltager i sådanne arrangementer, blev der afholdt en lille konkurrence, hvor en heldig person kunne vinde en ølgave. Vinderen denne gang blev Viggo Klimek.

Blandt de, der meldte sig ind og betalte deres kontingent i dag, var der også en ølpræmie på højkant. Den gik til Hanne Andersen.

Markedet var godt besøgt, selv om det blæste voldsomt og var hundekoldt!