Musikquiz og engelsk ale

De fleste elsker at quizze - de fleste holder af musik - de fleste er begejstret for engelsk øl.

Medlemsmødet onsdag 7. april bød på samtlige 3 dele på en aften! Under myndig ledelse af Michael Gorm blev der afviklet en musikquiz, hvor alle spørgsmål rettede sig mod pop- og rockmusik fra perioden 1955 - 1975. Den periode, hvor ungdommen for første gang fik sit eget musikalske udtryk (og penge mellem hænderne) - hvor alt var tilladt og blev prøvet af. Meget af den musik, der blev lavet i den periode, fylder stadig godt i musikbutikker og på hylderne, også hjemme hos unge mennesker.

Med Michael Gorm som quizmaster, blev der naturligvis nydt engelsk ale, mens vi quizzede. 7 forskellige øltyper blev afprøvet - alle fra det fremragende nordengelske bryggeri Samuel Smith:

Imperial Stout 7,0% - en flot stout med fin harmoni mellem det tørre og det lidt søde.
Organic Best 5,0% - brygget på økologisk malt. Frugtagtig/citrusagtig smag, der balanceres godt af malten og humlen.
Taddy Porter 5,0% - en mørk, tør og kraftig porter med lakrids- og chokoladetoner.
Oatmeal Stout 5,0% - brygget på hårdt ristet havremalt, der giver den helt specielle afrundede smag.
Nut Brown Ale 5,0% - en ægte "Brown" ale med en nøddeagtig maltsmag, opnået uden brug af karamelfarve.
Old Brewery Pale Ale 5,0% - mild og let frugtagtig smag, brygget på lys malt.