Ølsmagning med Frederiksodde Haandbryggerlaug


Onsdag den 29. september havde vi besøg af Bjarke Tangholm og Per Hansen fra Frederiksodde Haandbryggerlaug.

Bjarke lagde ud med at præsentere de første af deres medbragte øl, mens Per var sendt tilbage til Fredericia for at hente den sidste øl, som han havde glemt at læsse på bilen!

Det blev en hyggelig og sjov aften, hvor Bjarke med en masse humor fortalte den interessante historie omkring Frederiksodde Haandbryggerlaug, og hvor vi smagte 5 af deres rigtig gode øl suppleret med et lækkert pølsebord:

Peter Buhls Ale på 6,2% - brygget på bygmalt, hvedemalt, muscovado sukker, humle og gær

6. Juli Ale på 5,8% - brygget på 4 forskellige slags malt samt den aromatiske cascade humle. En perfekt øl til en god grillaften!

Lundings Porter på 7,9% - brygget på bygmalt, hvedemalt, brun farin, humle, engelsk lakrids og gær.

Krudttårnet på 10.3% - belgisk ale inspireret og brygget på malt, kandis, flækket byg, humle og gær.

Huguenotten på 7,5% - røgøl brygget på whiskymalt og engelsk lakrids.

Glimt fra en hyggelig aften

I pausen blev der uddelt t-shirts til aktivisterne på Øllets Dag den 1. september.

Klik på det enkelte foto for at se det i stor størrelse.