Juleøl og julemad

Igen i år afholdt lokalafdeling Østfyn juleølsmagning med julemad!

Arrangementet fandt sted tirsdag den 27. november, hvor 42 medlemmer og gæster havde fundet vej til dette arrangement. I lighed med sidste år havde bestyrelsesmedlemmerne valgt, hvilke øl, der skulle smages på, og valget faldt i år på følgende juleøl:

Julebryg 2012 på 5,6% fra Frederiksodde Håndbryggerlaug
Nibe Lanternen på 6,5%
Røde Jul på 5,7% fra Svaneke Bryghus
Tongerlo Christmas Beer på 7,0% - Belgisk juleøl
Gavnø Julebryg på 7,2%
Samichlaus Helles på 14%
Bush De Noël på 12%

Flæskestegen ledsaget af hvide og brune kartofler og rødkål blev efterfulgt af Ris á la Mande med ikke mindre end 3 mandler med dertil hørende mandelgaver!

Herunder ses vinderne af mandelgaverne - en gæst løb med de to! Forhåbentlig ser vi ham fremover som medlem!

Glimt fra en hyggelig aften

Klik på det enkelte foto for at se det i stor størrelse