Øl og grill ved vandet

Fredag den 25. maj afholdt lokalafdeling Østfyn den årlige sommerfest - en fest, som igen i år blev afholdt i Valhalla - vinterbadernes festlokale.

Marianne og Finn fra Vikingelauget var hyret til at stå for grillmaden, som bestod af spoleben, kalveculotte, lammeculotte, kartoffelsalat med jordbær, 2 forskellige salater og brød. Det var rigtig lækkert og veltilberedt.

Der var udvalgt 4 forskellige øl til ølsmagningen, som blev tappet direkte fra hanerne på de hjemkøbte fustager.


De 4 øl var følgende:

Memminger Lager Schwarz - en Scwarzbier på 5% fra Memminger Brauerei, Sydbayern.
Camba Bavaria Pale Ale - en pale ale på 5,2% fra Camba Bavaria, Sydbayern
Tongerlo Bruin - en abbey ale på 6,5% fra Brouwerij Haacht, Belgien
Thornbridge Halcyon - en imperial IPA på 7,4% fra Thornbridge Brewery, Midtengland.

Vejret viste sig fra sin bedste side med solskin og varme, og allerede om eftermiddagen blev der dækket op udenfor på vestsiden af badeklubben, hvor vi kunne nyde solen, lige indtil den gik ned over byen. Ved 20-tiden måtte vi dog trække indenfor, da der blev for koldt ude.

Det var kun lige de 42 feststemte medlemmer kunne være i lokalet, så støjniveauet var temmelig højt.

Det blev igen i år en festlig og hyggelig aften med stort fremmøde og højt humør.

Klik på det enkelte foto for at se det i stor størrelse