Coisbo Beer

Til medlemsmødet den 23. januar havde vi besøg af Anders Coisbo fra Coisbo Beer. Vi kunne glæde os over den store tilslutning da hele 40 af foreningens medlemmer deltog.

Anders fortalte levende og humoristisk om vejen fra køkkenbordet via garagen og nu til Kontraktbryggeri.

Anders vil ikke lave ekstrem øl, men øl med høj maltprofil som også opleves som en velafbalanceret øl.

Weissbier for ham er en ren hvedeøl uden koriander eller lignende, det skal også være en klar øl, han vil ikke lave øl med klumper som kommer flydende ligesom i sur mælk.

Den første øl der hurtig blev sat på bordene var 5th Avenue Classic en fyldig og frisk lagerøl med gylden farve. Den havde en tydelig og behagelig humlearoma, som gav en let og frugtig smag og duft. Det var en undergæret øl.

2. øl var Queens Deisire - en let og frugtig hvedeøl med højt proteinindhold. En frisk øl med en mild smag:

3. øl var Urban Haze -  en pale ale en forfriskende øl med en raffineret sammenspil mellem hyldeblomst og humlen.

4. øl var Manhattan Dawn American Ipa - en øl med afbalanceret sammen spil mellem maltens sødme og humlens blomstrede og frugtige karakter.

5. øl var Brookly Fall Smoked Beer - chokoladebrun øl der er brygget på seks forskellige malttyper med duft af mørk chokolade og kaffe i skøn forening med en mild røgsmag.

6. og sidste øl var Astoria Black (som får nyt navn) - en kraftig stout med en blød og fyldig smag.

Super aften med gode øl i den midterste skala af procenter.