Så var det igen tid til juleøl og julmad i afdeling Østfyn. Traditioner skal jo holdes, så endnu en gang bød vi på en hyggelig aften, med flæskesteg, brune og hvide kartofler, rødkål, og selvfølgelig en god gang risalamande til at runde af med. På linje med foregående år havde hvert medlem af bestyrelsenvalgt en juleøl, og helst en der ikke var præsenteret for afdelingen før.

Traditioner skal jo starte et sted, man kan for eksempel ændre en lille smule på et godt koncept og en ny tradition er skabt. Derfor havde vi i år valgt at lave blindsmagning på juleøllet.

Alle øl var derfor pakket ind og nummereret så ingen kunne se hvilke øl de enkelte bestyrelsesmedlemmer havde valgt til aftenen.

Blindsmagningen gjorde aftenen super spændende, der var nemlig en endnu mere livlig debat om øllet ved bordene. Man får som deltager i sådan en smagning, sat både sine smagløg, og evner til at beskrive smags og duftnuancer på prøve. Man får tillige understreget, at det med land og type på øllet meget ofte kan snyde, da de fleste mikrobryggerier, efterhånden brygger ret mange stile og typer efter diverse forbilleder.

Med respekt for traditionerne var de naturligvis også mandelgaver til de heldige findere af mandler i risalamanden. Tillykke til vinderne.


Vi takker for alle de gode oplevelser og gode øl vi har smagt sammen i 2013, og vort nytårsøsnke for 2014 er endnu flere af dem.

På gensyn i 2014 - Højt Skum

Dagens øl:

Danmark - Munkebo Mikrobryg Jólner 5,1%

Danmark - Frederiksodde Håndbryg Julebryg 2013 5,6%

Danmark - Ugly Duck Brewing Co. Ugly Christmas 7,5%

Danmark - Indslev Bryggeri Frederiks jul 8,0 %

Belgien   - Brasserie Achouffe N'Ice Chouffe 10,0%

Belgien   - Brouwerij Sint Bernardus Christmas Ale 10,0%

Østrig     - Brauerei Schloss Eggenberg Samichlaus Classic 14,0%