Kongeligt øl på Nyborg Slot.

Ølentusiasterne Lokalafdeling Østfyn

d. 18. august 2015

 

Denne ølsmagning var lidt ud over det sædvanlige. Men ikke mindre spændende.

Vores kære næstformand Tommy i afdelingen har længe gået og drømt om et arrangement på Nyborg Slot, hvor ølsmagningen skulle være øl med kongenavn eller kongeligt islæt. Resten af bestyrelsen var indstillet på sammen at få det stablet på benene. 

Grete havde taget kontakt til Herman Olsen fra Fensmark Brugs, som var velvillig til at skulle føre os igennem smagningen af 8 kongelige øl.

Arrangementet var offentligt, og der var hængt flyers op rundt omkring i byen for at reklamere lidt for det. 

Efter et godt stykke forarbejde lykkedes det at få det stablet på benene - med stor entusiasme, men også med lidt sommerfugle i maven. Hvordan og hvor meget fylder vi riddersalen, hvordan klarer vi os uden et køkken, tænk hvis der kun melder så ganske få interesserede, hvor mange mon der kommer, som ikke er ølentusiaster osv osv.

Da bestyrelsen ankom til riddersalen kl. 17.30, var der dækket op i riddersalen med lange borde, hvide duge store flotte lysestager med lys, ild i pejsen…Bare så stemningsfuldt og middelalderagtigt…

 

Maden blev gjort klar, Herman og hans hjælper ankom og kl. 19.30 var vi klar til at modtage 65 gæster til denne anderledes ølsmagning.

Grete bød velkommen som vanen tro. 

Herefter var vi så heldige at få besøg af Janus Møller Jensen, som er afdelingsleder for Nyborg Slot/Østfyns Museer.

Han fortalte meget entusiastisk lidt om Nyborg Slots`s historie, hvilket han ved rigtig meget om. Bla. blev Danmarks 1. grundlov lavet i 1282 på Nyborg Slot. Nyborg var Danmarks 1. hovedstad. Johanitterordenen, som drak KORSØL (Korstogsøl) ejede Korsbrødregården.

Ganske få ord fra Janus`s oplæg. Han kunne have fortsat, men vi skulle jo videre med vores ølsmagning.

 

Herman Olsen fra Fensmark Brugs ledte kyndigt aftenens ølsmagning.

Herefter tog Herman over og fortalte lidt om de 8 øl han havde med.

Øl 1. König Ludwig, Weissbier. 5,5 %. Kommer fra Bayern, hvor de oprindelige Oktoberfester i München startede.

Weissbier er en gammel type øl, som gik ud, men blev moderne igen og har bredt sig i hele Tyskland samt her i DK har Indslev bryggeri specialiseret sig i hvedeøl. God som tørstslukker, ufiltreret, derfor lidt bundfald.

Øl 2. Ladbykongens øl – fra Munkebo Microbryg. Porter 6,5 %. Øllen indeholder havre.  Er lagret med ristede egetræsspåner, fra skibsbyggeriet af en kopi af det gamle vikingeskib Ladbyskibet, hvor en gammel vikingekonge blev begravet kort efter år 900.

Øl 3. Valdemar den Store – fra Næstved Bryghus.  Pale Ale, 5,5 %. 

Valdemar den Store samlede Danmark under èn konge. 

Ufiltreret, god sommerøl, som man kan nyde efter behag hele året. 

Øl 4. Klintekongens Stout – fra Stevns Bryghus. 7,5 %

Den mytologiske Klintekonge farer fra klint til klint i sin vogn, draget af 4 sorte heste. Det kan være en kold tur, og derfor er der brygget denne Klintekongens Stout, så han kan få varmen efter turen. – hedder historien….

Herman fortæller at Porter og Stout kan være lidt svære at smage forskel på. Porter kom først og Stout er en stærkere udgave. 

 

Øl 5. The CZAR, Imperial stout. Avery Brewing, USA. 8,5 %.

Øllen er lavet til det Russiske Imperium.

En zar er vel også en slags konge ☺

Øl 6. Kongebryg, Dobbelt Bock – fra Braunstein Bryghus i Køge. 8,5%.

Kongen i denne forbindelse er Kong Frederik d. VII.

Dobbelt Bock er en gammel tysk øltype. Øllen laves til Wika, et supermarked i Køge.

Øl 7. Gouden Carolus 2013 – Het Anker bryggeri fra Belgien. 11,0%.

Cuvee van de keizer. Brygges hvert år på den gamle kejsers fødselsdag. 

Øl 8. Deerhunter – fra Kongebryg. 9,4% Spicy brown double IPA.

Skribenten Michael Jackson, The Beerhunter,  – ikke at forveksle med musikeren,  siger:

”Folk der drikker øl lever længere…

Det passer ikke, det føles bare sådan!!!!”

Under smagningen blev der tid til at få lidt fast føde i form at pølse- og ostebord med brød.

Ligeledes fortæller Grete undervejs om kommende arrangementer i DØE Østfyn – også lidt reklame for evt nye medlemmer, som jo kunne være blandt gæsterne. Tror for øvrigt at vi fik 1 - 2 nye medlemmer ☺

Kommende arrangementer 

D. 22.september. Her holdes Årsmøde, hvor Torben Mathews fra You Never Walk Alone, Engelsk Pub i Kolding, kommer og præsenterer spansk øl.

D. 24.oktober er der arrangeret bustur til Sjælland for de penge vi fik for at blive årets lokalafdeling 2014. Pengegaven rækker til busudgiften, resten er der deltagerbetaling for. 

Vi besøger Amager Bryghus og Hornbeer.

D. 2.december. Juleøl og julemad. Blindesmagning af juleøl udvalgt af hver enkelt bestyrelsmedlem.

Nye medlemmer er hjertelig velkommen som gæster til en smagning for at se, hvad det er, at være medlem af DØE, Østfyn. 

Tak for en super god aften i skønne omgivelser og tak til Nyborg Slot.

 

Referent . Hanne A