Nordisk øl v / Søren Clemmensen

Smagning i DØE – Lokalafdeling Østfyn d. 14.1.2015.

Grete byder - traditionen tro - velkommen til vores ølsmagning, som denne gang drejer sig om Nordisk Øl.

Der er 36 tilmeldt til aftenens arrangement.

Grete orienterer kort om kommende arrangementer, inden ordet går til Søren, som er aftenens ”gæsteoptrædende” – dog fra egne rækker – idet han er flerårigt medlem af lokalafdeling Østfyn.

- Afstemning om årets ølnyhed starter mandag d. 19.jan. Man kan gå ind på ale.dk og afgive sin stemme, eller vente med at stemme til arrangement d. 24. februar, , hvor de nominerede vil blive præsenteret og smagt på.

- 24.1.15 Åbent Hus på Munkebo Mikrobryg

- 21.3.15 Generalforsamling i Landsforeningen i Odense

- 25.3.15 ”Øl til og i mad” på Restaurant Teglværksskoven. Man skal selv tilmelde sig til Rasmus på Teglværksskoven. Se menu andet sted på hjemmesiden under Arrangementer.

- 22.8.15. Regionstur til Køge Øldag

 

Herefter præsenterer Søren 8 øl, som han har fået fremskaffet i 11. time, så han slap for at aflyse arrangementet – det var vist lige før… Godt gået Søren !

Søren er selv lidt spændt på smagen af de udvalgte øl, da han ikke selv har smagt dem alle.

 

- Øl 1: Bryggeriet Nøgne Ø fra Norge.: BROWN ALE, 4,5 %. Engelsk ale. Alle ved sekretærens bord er enige om, at det er en lidt tynd øl.

- Øl 2: Bryggeriet Föroyar Björ fra Færøerne : ”YDUN”, Rabarbubjör, 4,6 %. Meget fin lyserød farve med en sød aroma. Men igen: rundt om bordet høres, ”det er en tynd øl”.

- Øl 3: Bryggeriet Föroyar Björ fra Færøerne: SLUPP ØL”, 5,8 % Mørk ravfarvet pilsner. Opkaldt efter et skibsfartøj

- Øl 4: Bryggeriet Föroyar Björ fra Førøerne: ”GREEN ISLAND STOUT”, 5,8 % ”ikke verdens største stout”, cit.: Søren Clemmensen.

- Øl 5: Bryggeriet Einstök fra Island: ”TOASTED PORTER”, 6,0 %. Søren fortæller at bryggeriet er et af de nordligste i verden. Brygget af vand fra gletscherne.

- Øl 6: Ölvisholt Brugghùs, ”JOLÂBJÔR” 6,5 %. Det er en juleøl, røget bock.

- Øl 7: Håndbryggeriet, ”HAANDBIC”, 7%, Lambic lagret 18 mdr. Gærer først i åbne gærkar, derefter på egetræsfade i 18 mdr. Ved denne øl, kom der ju hu råb fra medlemmer, der holder af den lidt ”syrlige” øltype (lambic og geuze) Smag og behag er forskellige !!

- Øl 8: Bryggeriet Huvilla fra Finland, ” X-PORTER”, 7,0 %. Ufiltreret Porter – uden tilsætningsstoffer. Medlemmer ved sekretærens bord er lettere begejstret for denne øl.

Under præsentationen af denne øl kommer Søren ind på lidt historie omkring dronning Margrethe d. 1., som var en meget stærk kvinde.

 

Herefter går snakken livligt rundt om bordene. Mange forskellige meninger om smag, enighed om det spændende i at smage øl fra vores nordiske nabolande, præsenteret på bedste vis af Søren Clemmensen.

Der blev ikke lavet nogen fælles bedømmelse på øllene. Alle har haft en smagsoplevelse, delt den verbalt med ”naboen” og derudover - som sædvanlig - haft en hyggelig aften i vores lille forening.

Søren ville gerne have haft en øl fra Sverige, men det var ikke lykkedes ham at fremskaffe en sådan.

Grete slutter af med at opfordre andre medlemmer til at tænke på os Ølentusiaster, hvis de finder et spændende emne inden for ølverdenen – som de kunne tænke sig at dele med os andre.

Tak for i aften.