Juleøl og julemad

6. december 2016.

Til aftenens arrangement  er der tilmeldt 60 pers., hvilket er max ift det kvantum øl, der er handlet ind. Der er i dagens løb indkommet 3 afbud.

Velkomst ved Grete formand.

Aftenes menu er i julens anledning rigtig god gammeldags julemad: Flæskesteg m hvide og brune kartofler, rødkål, en grøn salat, sovs, asier og sidst men ikke mindst: Ris a la mande, incl. 3 mandelgaver. Fantastisk mad fremtryllet af 3 af vores medlemmer, Randi, Lars og Lise. Bjarnes hustru Bente stod som sædvanlig for Ris a la mande.

De øl vi skal smage er indkøbt af bestyrelsesmedlemmerne – hver enkelt har købt en øl, de synes, der er værd at smage.  Og der er garanti for, at de ikke har været med i juleølsmagningen før, da vi har et opdateret skema over alle de øl, der har været smagt i årenes løb. J

Der er uddelt tomme smageskemaer til alle deltagere, så de kan notere og give karakter (antal glas) til den øl, de smager. Øllene er pakket ind, så man ikke kan se etiketten.

På den måde smager vi i alt 8 øl i løbet af aftenen sammen med maden. Snakken går lysteligt om smag, noter, indhold, bitterhed, humlet, sød osv osv….

Sluttelig kårer hver enkelt deltager deres favorit. Stemmerne bliver talt sammen og vinderen er:

Øl nr. 6: Corsendonk Christmas ale, indkøbt af Lisbeth Byg.

Se i øvrigt skema her på hjemmesiden vedlagt dette referatet, hvor der er beskrivelser af alle øl, og hvilken samlet placering, de får af medlemmerne.

 

Sluttelig orienterer Grete om næste arrangement, som finder sted d. 24. januar 2017 kl. 19. Indbydelse udsendes senere.

Her vil Ole og Tommy fortælle om deres deltagelse i Tour de Biere (cykeltur rundt i det ganske, danske land) i maj måned. Vi skal smage øl, fra deres tur.

I øvrigt er der åbnet op for billetsalg til årets ølfestival 2017 i København i Lokomotivværkstedet. Man kan allerede nu gå ind på www.ale.dk og læse nærmere om festivalen og tilmed melde sig som frivillig.