Årsmøde DØE Lokalafdeling Østfyn d. 25.9.

 

Til aftenens arrangement deltager 37 personer samt Jacob Finck fra Brew 42 og Else Lindhardt, formand for Region Region Fyn.

Grete byder velkommen, og vi går straks over til Årsmødets dagsorden.

1.    Valg af dirigent.

Sv. Erik Stougaard foreslået og vælges med applaus.

Indkaldelsen er lovlig, og dagsordenen læses op.

2.    Beretning v/ formand Grete Holm

Beretningen vedlægges som bilag. Medlemstallet er for nedadgående, har pt. 132 medlemmer.

Sommerfesten, som blev holdt hos Anders i Ullerslev gentages i 2019. Det var en succes, og Søren og Anders står gerne for arrangementet igen.

Hanne undskylder ift et manglende referat fra ølsmagning med Jørgen Rasmussen fra Hornbeer. Referatet har muligvis forputtet sig i flytterod/kasser/mapper el.a.

Men det var en forrygende aften med dejlige og sjove fortællinger fra Jørgen, samt smagning af hans fantastiske øl med de fantastiske etiketter, som tegnes/kreeres af hans  hustru, Gunhild.

Herefter godkendes referatet med applaus.

3.    Valg af lokalafdelingsformand.

Grete Holm Nielsen genvælges.

4.    Valg af lokalafdelings næstformand

Tommy Steentoft genvælges

5.    Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer, og valg af menige bestyrelsesmedlemmer (5 personer)

Jannik Nielsen, Randi Petersen og Hanne Andersen genvælges. Bjarne og Henrik har besluttet at stoppe efter ca. 10 års indsats i bestyrelsen. Mange tak for jeres indsats, og glæder os stadig til at se jer til smagningerne. Begge får overrakt en ølgave.

Nye medlemmer foreslået og valgt bliver: Ken Brandenburg og Ricco Glintborg.

6.    Indstilling af årets bryggeri.

Forskellige bryggerier bliver foreslået, bla. Amager Bryghus, Rise Bryghus, Fanø Bryghus, Øbryg, Hornbeer, Kongebryg, Midtfyns og Brew 42.

Vi summer over forslagene og foretager afstemning efter ølsmagningen.

OG VINDEREN BLIVER: BREW 42. STORT TILLYKKE  J

7.    Evt.

Her overrækkes gaver til : Hvem har deltaget flest gange på vores medlemsmøder ? samt hvem har meldt nye medlemmer ind?

3 personer har været med til møderne flest gange (udover bestyrelsesmedlemmerne, som ikke kan modtage præmien) Og vinderen blev Jørgen Kølleskov.

Søren fik præmie for at have meldt nyt medlem, Jørgen Refslund, ind.

 

Else Lindhardt får ordet og fortæller lidt om, hvad der rører sig i Regionen.

Alle på Fyn har medlemsnedgang. I 2017 var der 813 medlemmer og i 2018 var der 771. Så et indsatsområde er, hvordan fastholder vi nye medlemmer?

Else henviser til Regionens hjemmeside, hvor Michael Gorm har lavet et spændende indlæg vedr. historiske bryggerier.

 

Grete slutter af med at takke Bjarne og Henrik for mange år i bestyrelsen, samt til dirigenten for opretholdelse af god ro og orden.

 

Brew 42

Ølsmagning ifm Årsmødet d. 25.9.2018 Lokalafdeling Østfyn.

Efter veloverstået  Årsmøde gives ordet til Jacob Finck fra Brew 42. Tommy og Ole, som deltog i tour de Biere i foråret var på besøg på dette bryggeri på deres tour, og blev så begejstrede, at det fortjente en ølsmagning på Østfyn.

Bryggeriet ligger nord for Århus i en lejet garage. Jacob er IT konsulent, og brygger kun ved siden af sit job.

Øl 1. An Enigmatic Hoppy. 4,4%. Humlejuice, uden så meget bitterhed. Det er ikke en rigtig IPA. Den brygges ikke igen, sådan er alle øl – UNIKA.

En kort snak efter spørgsmål fra en af medlemmerne vedr bitterhed, IBU. Man kan ødelægge en øl ved at give for meget eller for lidt bitterhed.

Øl 2. Juniper Rogg`en`Roll. 4,7%. Rugøl med enebær. Lavet ligesom en hvedeøl med tysk gærstamme.

Jacob har et anlæg, som kan ”designe” vandprofil.

Han har gæster, som brygger øl sammen, ølnørderi.

Øl 3. Saison. 4,8%. Kontraktbrygger – uden etiket. Meget tør, tørstslukker til de franske landarbejdere.

Gær gør en kæmpe forskel. Jacob kan opformere sin gær. Der findes ca. omkring 100 typer gær.

Øl 4. Forest Berry Weizen. 5%. Hvedeøl m blåbær/brombær.

Frugt i øl giver ½% mere i alkohol…

Mange bryggere er IT folk. De mangler noget procesorienteret arbejde, derfor…!!  iflg. Jacob J

Lad være med at gå ind i microbryggeri for pengenes skyld!!!!

Øl 5. Jomfrubelgieren. 6,7%. Klassisk belgisk blonde.

Hvor kommer ”42” fra?... Fra en science fiction roman, en super computer på størrelse med en hel planet. Her kommer en strimmel ud med tallet ”42” – derfra !

Øl 6. Passion Weizen. 5,7%. Syrlig hvedeøl med passionsfrugt.

Øl 7. Old Ale. 10%. Sød engelsk type. Barley wines lillebror. God at gemme, engelsk strong ale. Noter, der kan minde om sherry.

Øl 8. Baltic Bourbon Porter. 10%. M/ trælagret bourbon.

Der findes måleenheder for, hvor mørke øl er. Denne øl er dobbelt så mørk som guiness.

Egetræschips stået med whiskey over i et år.

Øl 9. Hoppy birthday. 4,2 %. Humlejuice. New England inspireret. Forgængeren til øl 1.

Øl kan godt lide at opbevares I dåser, men endnu er det dyrere end flasker.

 

Jacob takker for Lokalafdelingens valg af årets bryggeri. Betyder meget for et lille bryggeri som hans med sådan en anerkendelse.

Tak til Jacob for en meget inspirerende og velsmagende  og ølsmagning. Jacob har tydeligvis megen viden ift den mindste detalje i ølbrygning.