Ærø Bryggeri (Rise Bryggeri) (1926-1956) (2004- )

Ejere:

Peter Rasmussen (1926-1930)

Anton M. Rasmussen (1930-1961)

Rise Bryggeri A/S (2004- )

Adresse:

Vandværksvej 5, Store Rise

Hjemmesiden HER

Historien:

Det oprindelige mejeri blev indviet i 1880. Den 15. april 1884 blev det købt af mejeriets forpagter Axel Westerboe, og i 1887 overtog sognefoged Rasmus Peder Rasmussen sammen med Jens Pedersen Christensen virksomheden med dampkedel og alt tilhørende inventar.

Rise Bryggeri åbnede første gang for ølhanerne tilbage i 1926. Man bryggede hvidtøl, påskeøl og stakitøl. Bryggeriet havde sin egen vandkilde til rådighed ved brygningen. I 1934 udvidede man med isproduktion. Under anden verdenskrig tørrede man fodersukkerrør, som blev brugt til kaffeerstatning. På Sognefogedgården dyrkede man "tobak"Man dyrkede også "tobak" og arbejdet med høst og tørring blev varetaget af bryggerimedarbejderne og bladene tørret på loftet af Rise Bryggeri.

I 1950 begyndte man at producere mineralvand på flaske (Citronvand, Cola, Grape-Tonic og Appelsin-Squash.

Brygning af øl ophørte 1956 (fungerede et stykke tid som depot for Tuborg), og i 1961 stoppede produktionen af is. 

I 1965 overtog Svend Rasmussen bygningerne og oprettede et depot for Eventyr-Is (senere Frisko-Is), Alfa Margarine og bryggeriet Ceres (frem til 1989).

I 2003 solgte Svend Rasmussen bygningerne til Christopher Seidenfaden og i 2004 åbnede et nyt moderne mikrobryggeri med café i Store Rise åbnede i de selvsamme bygninger: Rise Bryggeri A/S med Seidenfaden som hovedaktienær. Bryggeriet skiftede i 2019 navn til "Ærø Bryggeri".

Det nuværende bryggeri benytter forsat vandkilden tæt ved og  har eget tapperi og syv gæringstanke med en kapacitet på 24.000 liter. Der produceres omkring 5.000 liter øl om ugen. Foruden bryggeriets klassiske Ærø-serie, brygges en serie økologisk øl samt specialøl til større begivenheder. De fleste opskrifter er oprindeligt skabt af brygmester Stig Anker Andersen fra Stonehenge Ales i Netheravon, England.

Sortiment (marts 2021):

Mange af bryggeriets øl brygges både som økologisk og ikke-økologisk øl:

  • Ærø IPA
  • Ærø Hertug Hans
  • Ærø Valnød
  • Dark Ale
  • Ærø Gylden
  • Ærø Stout Kong Arthur
  • Ærø Groll
  • Ærø Tang

Hertil en række sæson øl. Læs meget mere på bryggeriets hjemmeside.

 

Har du oplysninger om og/eller billedmateriale fra Rise Bryggeri, så kontakt venligst Michael Gorm: mgorm55@gmail.com

Rise Bryggeri dengang...og nu

Sidst revideret 25. marts 2021