Thor Hals Bryghus, Assens (2018- )

Ejer:

Niels Høstrup (2018- )

Adresse:

Ny Adelgade 63, Assens

Hjemmeside HER

Historie:

Thors Hal Bryghus Assens, er et lille husbryggeri. Bryghuset blev grundlagt i september 2018. Øllene er inspireret af Assens gamle historie. Navnet, Thors Hal, er navnet på det traktørsted der lå på Ny Adelgade, også kaldet "Uden For Kongens Port", der tilbage i 1800 tallet blev grundlagt af Jens Henrich Reinholdt Maiborg, 1839 til 1886 i Assens. Der var værthushave med keglebane, der strakte sig ned mod Brydes Dam. Og så var der altid masser af sang og musik. Det er her Thors Hal Bryghus ligger.

Det er det der har givet bryggeren idéen til at tage historier med i serien af specialøl, hvilket også er tydeligt, når man kikker lidt på øllenes navne: Thos Julebryg, Øksnebjergstenens Høst Ale, Skænkestuens Fynske Bock osv. På bagetiketten fortælles historien bag øllets navn.

Niels Høstrup er selvlært brygmester. Bryganlægget er en Brewster, der kan rumme 25 liter øl. Hvert batch er således begrænset og det er naturligvis ikke svært at få udsolgt. 13 forskellige øl er det blevet til indtil nu (marts 2021). Se på hjemmesiden hvor øllet kan købes og smages.

 

Senest revideret 17. marts 2021

Niels Høstrup i baren.