Noget om ølbeskatning

 

I omtalen af gamle danske øltyper (siden åbner snart) omtales ofte ølbeskatningen og den betydning den fik for ølbrygningen i Danmark. Nedenfor følger en oversigt over "Skattens leg med Øllet":

 

I 1891 blev den første ølbeskatning indført i Danmark. Den kom til efter mange års overvejelser og diskussioner, og selv om den baseredes på alkoholprocenten (øl med en alkoholprocent på over 2,25 vægtprocent skulle beskattes), kom den i realiteten kun til at ramme det bayerske øl.

Den første ølskat var meget beskeden (2,4 øre pr. flaske el. 7 kr. pr. tønde) sammenlignet med vore tiders, men den vakte alligevel stor uro i befolkningen og hos bryggerierne, og det viste sig også at salget straks faldt med en sjettedel.


Loven af 1891 indeholdt kun én skatteklasse, og øl blev delt op i skattepligtigt og skattefrit øl. Det fik bryggerierne til at udvikle nye forædlede ølsorter der, selv om de havde en alkoholprocent under skattegrænsen, i kvalitet og smag nærmede sig de skattepligtige.

Staten, der også dengang havde et åbent øje for nye indtægter i form af skatter og afgifter, besluttede derfor at indføre en ny skatteklasse, der skulle omfatte alkoholsvage ølsorter, hvis de var lagrede og forædlede. Det kom til at berøre både overgærede og undergærede ølsorter, som Kroneøl og mange skattefrie ølsorter af pilsner-, porter- og lagertype.

Loven trådte i kraft i 1917. Hermed var der nu 3 forskellige skatteklasser:

Skattefrit:
overgærede ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent

Skatteklasse 2:
andre ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent, der er lagrede og forædlede

Skatteklasse 1:
Øl med alkoholindhold på 2,25 vægtprocent eller derover.


Under og lige efter 1. verdenskrig var bryggerierne underlagt restriktioner med hensyn til hvor stærkt deres øl måtte være. I 1923 hævedes disse restriktioner, og staten benyttede lejligheden til at indføre endnu to skatteklasse for de nu frigivne ølsorter. Skatteklasse 1, det vil sige øl med et alkoholindhold på mindst 2,25 vægtprocent, blev delt i tre skatteklasser. Herefter var følgende 5 afgiftsklasser indført:

Skattefrit:
Overgærede ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent (Hvidtøl og Skibsøl)

Skatteklasse 2:
Andre ølsorter med et alkoholindhold på under 2,25 vægtprocent, der er lagrede og forædlede

Skatteklasse 1:
Øl med alkoholindhold på 2,25 vægtprocent eller derover, hvis det er indbrygget med højst 10,75% Balling (se note 1).

Skatteklasse A:
Øl, indbrygget på melem 10,75% og 13% Balling.

Skatteklasse B:
Øl, indbrygget med over 13% Balling

Dette afgiftssystem kan umiddelbart godt virke noget tungt at arbejde med, idet det både tager udgangspunkt i alkoholprocent, indbrygningsprocent og behandling af øllet. Men fakta er, at systemet, uden ændringer i opbygningen, har fungeret lige frem til 1993 hvor ny klassificering indførtes.

 

I 1993 gennemførte staten en større omlægning af afgiftsstrukturen. Punktafgiften på øl blev inddelt i 5 skatteklasser alene afhængig af indbrygningsgraden målt i procent Plato. Der er normalt en sammenhæng mellem indbrygningsgraden og alkoholindholdet. For hver procent Plato fremkommer der, som en grov tommelfingerregel, ca. 0,45 pct. alkohol. Sammenhængen er dog ikke entydig.

Skatteklasse 1
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af højst 11% Plato. (Se note 2)

Skatteklasse 2
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 11% og 14% Plato.

Skatteklasse 3
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 14% og 18% Plato.

Skatteklasse 4
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold af mellem 18% og 22% Plato.

Skatteklasse 5
Øl, indbrygget på et ekstraktindhold over 22% Plato.

Afgiftsfri øl
Øl med et alkoholindhold under 2,8% vol.

Skatteklasse 1 = Skatteklasse 1
Skatteklasse A = Skatteklasse 2
Skatteklasse B = Skatteklasse 3, 4 og 5
Skatteklasse 2 = Afgiftsfri øl
Skattefrit = Afgiftsfri øl

Nuværende ølafgift blev indført den 1. oktober 2004. I dag betaler bryggerierne afgift af øllets reelle alkoholindhold i det færdige øl efter en glidende skala. Dvs. jo større alkoholprocent jo større afgift. Øl med et alkoholindhold under 2,8% vol. er dog fritaget for afgift.

Derfor er der ikke mere anførsel af skatteklasser på øletiketterne.

 

Note 1 - Balling
Carl Joseph Napoleon Balling var professor ved det polytekniske læreanstalt i Prag og udgav en lang række videnskabelige værker om ølbrygning. Han lagde navn til "Ballings ekstrakttabel". Tabellen blev brugt frem til 1986, nu måles ekstraktindholdet overalt efter Plato-skalaen.

Note 2 - Plato
Plato - den fremherskende måleenhed for indbrygningsprocenten i øl opklaldt efter Dr. Plato (1858-1928), som fremkom med saccharometeret, der måler nøjagtigt ved 20 grader celcius. Procent Plato er en revideret og mere præcis udgave af Balling-målemetoden. Plato-tabellen, publiceret første gang i 1900, er baseret på målinger af sukkeropløsningers vægtfylde.

Baggrunden for ølbeskatningen var officielt at få dæmpet arbejderklassens druk