Frivillige

Synes du godt om håndbrygget øl? Har du lyst til at smage noget af det til en billig penge i godt selskab med andre? Kan du svare ja til et af disse spørgsmål, så har du mulighed for at deltage i de Sjællandske Mesterskaber i håndbryg 2019, den 16.11.2019 på Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg.

Styregruppen får brug for hjælp til arrangementet ved indgangen, i DØEboden, til at bistå håndbryggerne, til opstilling og nedtagning samt fotografering og muligvis flere opgaver. Har du lyst og mulighed for at hjælpe til med disse opgaver i perioden fra kl. 10 til 18, eller for en del af perioden, så send venligst en mail til mig, lars.b.jespersen@remove-this.ale.dk og oplys hvilket tidspunkt du kan deltage i. Du vil naturligvis også få lejlighed til at smage på noget af det dejlige øl, vil få gratis adgang, udleveret glas og program og få mulighed for at smøre nogle rugbrødsmadder. Du behøver ikke at vide noget som helst om øl og vi skal nok sørge for grundig instruktion i de opgaver, vi beder dig løse.

Informationer til de frivillige

Region København afholder Sjællandske Mesterskaber i håndbryg 2019, lørdag den 16.11.2019 på 

Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg, Kl. 10.00 – kl. 18.00

Forventet tidsskema:

Kl. 10.00 styregruppen og de frivillige ankommer og sætter borde og stole op
Kl. 11.00 ankommer håndbryggerne og sætter deres grej op
Kl. 11.30 ankommer dommerne og vises til deres eget lokale
Kl. 12.00 åbnes der for publikum
Kl. 16.00 udleveres dommernes præmier
Kl. 16.15 udleveres publikumspræmierne
Kl. 16.30 mulighed for de sidste smagninger
Kl. 17.00 oprydning starter
Kl. 18.00 Telefonfabrikken forlades

Frivilligopgaver:

  • Hjælp til at sætte borde og stole op

  • Modtage publikum ved indgangen

  • Bemande DØE standen

  • Hjælpe til ved spisningen

  • Hjælpe til med uddeling af diplomer og præmier

  • Hjælpe til med oprydning efter arrangementet

Frivilligkoordinator: Hans Thomsen, styregruppen.

Når bordene er sat op, vil du få udleveret en rød vest, vær venlig at oplyse, hvilken størrelse du
bruger og bemærk, at de er små i størrelserne. Ud over veste vil du selvfølgelig også få et smageglas
og desuden en kuvert, der dels indeholder denne beskrivelse – i en endelig version - dels et armbånd
der viser at du er frivillig og endelig et program.

Fra kl. 12:20 vil der være mulighed for styregruppen, dommerne, håndbryggerne og de frivillige at spise
rugbrød med pålæg. Man smører selv og det forgår i Fællesrummet. Vi forestiller os, at dette slutter
senest kl. 13:30.

Det vil være en god idé, hvis du medbringer småpenge at betale med for de smagsprøver du ønsker,
da det må formodes at ikke alle håndbryggere vil have tilstrækkeligt med vekselpenge.

 

 

Vi takker vores sponsorer: