Den Regionale Ølpris 2017 – Brian Hansen, Menu Wika (Køge)

 

Brian Hansen har som ansvarlig for Menu-Wika (Køge)s øl-afdeling været den fortsatte initiativtager til at opbygge et af regionens bedste og mest varierede øl-udvalg (> 100) – herunder helt nystartede bryggere (såsom PhenomenAle), deres egen ”Kongebryg” og en lang række lokale mikrobryggerier.

 

Når man kigger forbi bliver man altid mødt med godt humør og kompetent vejledning omkring øltyper og den seneste udvikling i det altid skiftende udvalg.

 

Menu-Wika (Køge) har desuden igennem de seneste 16 år afholdt velbesøgte ølsmagninger, med 250 gæster, mulighed for at smage over 100 forskellige øl kombineret med spændende og øjenåbnende oplevelser både for nye nysgerrige og garvede ølentusiaster.