Thomas Schøn – Bad Luck Brewing

Thomas Schøns brygger karriere startede for 10 års siden på Mikkelers Københavnske pilot bryggeranlæg, hvor nye sjove og skæve ideer blev afprøvet og leveret videre til københavnske ølbarer.

Fem år senere var han med til at lancere Rocket Brewing Company i Haslev, region Midtvestsjælland. Et rigtigt spændende brygkoncept med humle og den ”funky” gær brettanomyces i centrum. Øllene høstede stor anerkendelse og har blandt andet været at forefinde på den ansete hollandske Borefts Beer festival (arrangeret af De Molen).

Rocket blev dog ramt af anstrengt økonomi, hvilket blev startskuddet på Bad Luck Brewing (Varpelev, region Midtvestsjælland) og en lang række vel humlede øl med en solid maltbase. Herudover blev Stevns andelsbryggeri startet sammen med en række lokale restaurationer i 2019

Igennem årene har Thomas støttet op om selv de mindste DØE lokalafdelinger ved beredvilligt fremmøde for selv de mindste skarer af medlemmer og har altid været frisk på nye udfordringer såsom en kappestrid på både øl og ord mod kollegaen Niels Kiens (2018 DØE regionsevent)

Alt i alt er Thomas Schøn en regional ildsjæl som gennem sit store engagement gør meget for at udbrede kendskabet til det gode øl

Derfor er den regionale ølpris for Midtvestsjælland tildelt Thomas Schøn i anerkendelse af hans store arbejde for det gode øl.