Kære medlemmer
Så er marts snart gået. Jeg nåede desværre ikke flere nyhedsbreve i
februar som lovet. Det skal jeg beklage, men flere faktorer spillede ind.
Men nu er der et marts Nyhedsbrev med lidt fra den netop afholdte
generalforsamling den 25. marts 2017.
Ny landsbestyrelse
Der skulle vælges ny landsbestyrelse. Vores hidtidige landsformand, Anne
Lise Knørr, havde valgt at trække sig tilbage inden generalforsamling, så
der skulle tillige vælges ny formand.
Bestyrelsen ser nu således ud:
Hans Peter Jepsen (Sønderborg) – Landsformand
William S. Jacobsen (Roskilde) – Økonomiansvarlig
Christian Andersen (Rødovre)
Steen Christiansen (Rødovre)
Gert Højer Pedersen (Køge) – Nyvalgt
Jens Bekke (København) – Nyvalgt
Astrid Olufsen (Vejle) – Nyvalgt
Regionen ønsker tillykke med valget og håber på godt samarbejde
fremover.
Årets ølnyheder
Så blev vinderne i de tre kategorier afsløret:
0,0 % til 4,0 % - Fur Julefrokost fra Fur Bryghus
4,1 % til 7,0 % - Jacobsen Porter fra Husbryggeriet Jacobsen
7,0 % - højere – Julegris(k) 2 fra Hornbeer
På tværs af kategorierne vandt Jack & Beer fra Thisted Bryghus
Årets Bryghus
Igen i år blev Thisted Bryghus kåret som Årets Bryghus.
Årets lokalafdeling
Også i denne kategori løb Thisted med sejren. Lokalafdeling Thisted blev
således kåret som årets lokalafdeling.
Herfra ønsker vi tillykke til alle vinderne.
….. og ellers
… kan vi jo kun sige at Foråret og Påsken står for døren. De fleste
steder har Forårs- og Påskeøllet kunne købes et stykke tid, og der er
nok at vælge imellem. Igen i år bugner hylderne af både nye og kendte
bryg, som vi kan glæde os til at smage.
Og med foråret kommer også en række arrangementer, som vi kan se frem
til. Foråret inviterer ligefrem til udendørs aktiviteter, og jeg er
overbevist om, at lokalafdelingerne som sædvanligt rykker ud.
Rigtigt godt forår til alle.
Højt skum
Søren Kjær
Regionsformand Storstrøm
/Udsendt 26. marts 2017 kl. 17.15