Nyhedsbrev september 2018

Kære medlemmer

På vegne af Region Storstrøm har jeg den store glæde, at jeg kan invitere

til ølsmagning med Hornbeer.

 

Som I sikkert ved, har Gunhild og Jørgen Fogh Rasmussen solgt Hornbeer, så

det er måske sidste chance I får for at opleve Jørgen og Gunhild som

bryggeriejere.

 

Jeg er så heldig, at Grønnegade Kulturcenter i Næstved meget gerne vil

samarbejde med Region Storstrøm, så vi har fået stillet Gammel Ridehus

til rådighed for arrangementet.

 

Det hele foregår fredag den 12. oktober 2018 klokken 19.00 på adressen

Grønnegade 10, 4700 Næstved. Det er tæt på jernbanestationen og

busforbindelser, så der bør ikke være noget til hinder for at komme godt

både til og fra smagningen.

 

Smagningen koster 225,00 kr. pr. deltager, og tilmelding er nødvendig. Så

tilmelding skal ske via MobilePay på 40419101. Der bør være plads på

transaktionen til at I kan påføre jeres medlemsnummer, når I melder jer

til. Der er ikke spisning på programmet denne aften.

Sidste frist for tilmelding og betaling via MobilePay er onsdag den

10. oktober 2018.

 

Der bliver også solgt billetter ved indgangen, men så er prisen 250,00 kr.

Dette Nyhedsbrev sendes selvfølgelig til alle medlemmer i Region

Storstrøm, men også til regionsformænd og lokalformænd i resten af

Danmark. Det er et lukket arrangement, så vi har kun mulighed for at

invitere medlemmer af Danske Ølentusiaster. Men jeg håber at se mange

medlemmer – ikke kun fra vores region, men også fra andre regioner og

lokalafdelinger.

 

Jeg glæder mig meget til arrangementet, og håber I møder talstærkt op,

så vi kan fylde Gammel Ridehus.

 

Højt skum

Søren Kjær

Regionsformand

/Udsendt 14-9-2018

Offentliggjort her 16-9-2018