Ligesom alle andre er vi jo blevet ramt af flagermusen fra Wuhan. Virussen som har det samme navn som en dårlig mexicansk øl.

Det har naturligvis sat og sætter stadigvæk sit præg på verden og derved også på vores aktiviteter. En del aflyste smagninger, men der er så også opstået et nyt fænomen, nemlig online smagninger. Vi har afholdt en enkelt, som vi egentlig var meget godt tilfredse med- Claus Wordenskjold stod for præsentation af de forskellige øl.

Inden nedlukning havde vi selvfølgelig nogle smagninger, bla havde vi Natholdets julekalender 2018. Dem der var til stede, var super positive stemt over dette tiltag. Det er blevet til 6 smagninger i løbet af det sidste år, med rigtig god tilslutning til alle.

 

Men meget mere om de enkelte smagninger under den efterfølgende finale smagning.

En af de aflyste smagninger, var vores battle, hvor jeg skulle dyste mod Helle som er/var formand I Roskilde. Vi skulle finde 5 øl i kategorier som vores næstformænd, Thomas og Rune, havde fundet. En sjov udfordring, som vi nu prøver at få afviklet her den 30. oktober. Under lidt andre forhold, men hvis vi får lov, bliver det helt sikkert en sjov og anderledes smagning. Så kan kun opfordre til at møde op.

Og ellers står den på, Julens øl 2.december, Sort øl hvor temaet er Polsk. 26 januar og så Svensk øl i februar.

Og så vores lille barn, RØV. Ja det blev naturligvis også aflyst, meeen, vi er allerede i gang med at forberede os til 2021. Så sæt allerede nu kryds i kalender 21 august. Vi ved også godt at det muligvis bliver en anderledes ølfestival end sidst, men vi er obs på det og har det med i planlægningen.

 

Uddeling af Ølmærket 2020

Ringsted er på få år gået fra 0 ølmærker til nu at kunne uddele 5 stk.

Den Lille gårdbutik, Skema, Dagli Brugsen Høm, Byens vin og specialiteter (som jo desværre er lukket) og den nye i klassen, Vin og Vin. Det er så fedt at der er kommet så meget opmærksomhed på salg af det gode og spændene øl her i byen. Vi håber at det fortsætter og at der måske om 2 år når ølmærket uddeles igen, er endnu flere vi kan få på listen.

Vi har samtidig forlænget rabataftalen med skema, så medlemmer får 10% rabat på alt øl. Vin og vin har vi også lavet aftale med, 10% rabat på alle ikke nedsatte vare i butikken.

 

Som mange af jer sikkert har læst og bemærket, så får vi ikke medlemskortet fysisk mere. Det ligger nu online på siden godeoelsteder.dk I skal logge ind med sit medlemsnummer, samt pinkode, så kan det findes der. Når i er logget ind, så lav et link i browser, så forbliver i logget ind og kan hurtigt finde kortet frem når i skal bruge det

DØE sparer rigtig mange penge på det grundlag, som vi forhåbentlig får glæde af her ude i lokalafdelingerne.

 

Vi hare en bøn til alle jer der kommer til vores smagninger. Vi er ofte presset når vi skal rydde op. Det sker at bestyrelsen ikke er så talstærkt mødt op. Så vi har brug for hjælp, især til oprydning. Hvis nu alle, inden man går hjem, tager en håndfuld tomme flasker og sætter i en tom kasse, så er det bord hurtigt tømt. Hvis alle gør det, så kan man godt sidde og hygge med en ekstra øl fra baren eller sjatter, bagefter. For hvis alle giver en hånd, har vi ryddet op på 5 min. En lille hånd men det er en stor hjælp for os.

 

Og igen har vi i bestyrelsen haft et super godt samarbejde, hvor vi supplere hinanden godt og tager over hvis en er i nød. Nu mister vi jo desværre vores kasser, som har gjort det famtastisk, især med opstarten, da vi blev til en paragraf 14 forening. En stor tak skal lyde til Asbjørn og tak for den store indsats.

Og så ser vi bare fremad og håber på et nyt smageår, hvor vi forhåbentlig kan samles og nyde en masse godt øl.

På bestyrelsens vegne.