Sommer-nyhedsbrev

I det sidste nyhedsbrev inden, at sommerferien for alvor melder sig ind, kan du læse om

  • Kommende arrangementer
  • RØV

Kommende arrangementer

Et spændende og velbesøgt øl-forår er nu lagt bag os, og vi ser allerede frem til at se mange af jer til efterårets smagninger. Vi synes selv, at vi har fået lagt et godt og varieret program, og vi håber, at rigtig mange vil bakke op om dem.

Programmet er

  • 4/9 - Kvindesmagning ved Mette Kjær. Skema.
  • 2/10 - Årsmøde og vinderøl. Skema.
  • 6/11 - Bryggeribesøg fra To Øl. Skema
  • 30/11 - Berthelsen og Breinholt julekalender. Ringsted Kulturhus
  • 28/1 - Sort Smagning ved René Hansen (Det Lille Bryggeri). Skema

Der kommer naturligvis mere information om disse efter sommerferien, men plot dem gerne allerede nu ind i kalenderen.

RØV

7. august holder DØE sammen med Skema Ringsteds første ølfestival, Ringsteds Øl Valg (RØV), hvor 11 bryggerier, samt 3-4 håndbryggere og 1 håndbryggerlaug kommer.

Blandt de deltagende er Det Lille Bryggeri, To Øl, Amager Bryghus, Herslev Bryghus, Bad Luck Brewing og Birgers Bryghus.

Det sker i tidsrummet 11.00-17.00 ved Skema, og undervejs kåres årets vinderøl.

Der bliver også mulighed for at købe lidt mad.

Og det foregår på den måde, at du køber et smageglas og poletter, og så går du hen til de stande, hvis øl, du gerne vil smage. Der vil desuden blive trukket lod om gavekurv med øl fra de deltagende bryggerier. 

Læs eventuelt mere på Facebook: www.facebook.com/RingstedsOlValg/;

Der er mulighed for forsalg og dermed rabat på indgangen lige her: lokalafdelingringsted.nemtilmeld.dk/53/