Nyhedsbrev 2019 nr. 10

Udgivet 18. november - læs her om:

  1. Tilmelding til Julefrokost 2019 - 14. december
  2. Årets Danske Bryggeri 2019
  3. Aktiviteter i og omkring din lokalafdeling

      1. Tilmelding til Julefrokost 2019 - 14. december

      Vi har endnu ikke været til juleølsmagning, så bliver det mon Jul? Vi tager chancen og åbner for tilmelding til Julefrokost 2019.

      Hvor skal vi hen? Hvad skal vi? Hvornår er det? Hvad koster det? Skal vi noget efter maden? Hvordan melder man sig til?

      Spørgsmålene kan hobe sig op. Men bare rolig, til de fleste vil svaret være - ganske som vi plejer:

      Vi skal på Brewpub, Vestergade 29, 1456 København, hvor vi starter med en rundvisning med smagsprøver før vi spiser.

      Rundvisningen starter kl. 13, den 2. lørdag i december, som i år er den 14. Brewpub åbner allerede 12, så der er mulighed for at komme tidligere og få kroppen tilpasset omgivelserne.

      Prisen er, som sidste år og året før, 200 kr. for rundvisning, mad og den første øl - derefter er det for egen regning.

      Kl. 17 skal bordene bruges til andre, så vi må ud i byen og lede efter et andet sted. Sidste år var vi på Dudes på Vesterbro Torv - ganske hyggeligt, men stedet er desværre lukket. Men frygt ej, det skal nok lykkes at finde et sted med lidt godt øl.

      Nu kommer det nye! Tilmelding. 

      Lokalafdelingen er nemlig, som årsmødet blev orienteret om, gået over til at bruge NemTilmeld, hvor deltagerne angiver de nødvendige oplysninger og klarer betaling i én arbejdsgang. Gå blot ind på  https://doeroedovre.nemtilmeld.dk/2/ og klik på den grønne 'Start tilmelding' knap.

      Som det fremgår er tilmelding mulig frem til 1. december 23:55 - hvis der er plads, for vi har kun sat 30 pladser til salg. Håber vi ses til årets julefrokost - tøv ikke for længe med tilmeldingen.

      Højt JuleSkum!
      Bestyrelsen

      PS Der skal ikke medbringes smageglas til dette arrangement

      2. Årets Danske Bryggeri 2019

      Husk at stemme! Det gøres her!

      3. Aktivitet i og omkring din lokalafdeling

      Herunder kan du se en oversigt over de arrangementer, som bestyrelsen har planlagt for andet halvår 2019 og første halvår 2020:

      26. november - Juleølsmagning (tilmelding åbnet, men pt udsolgt)
      14. december - Julefrokost (tilmelding åbnet)
      13. januar - Gæt en Øl
      27. februar - Mørke smagning
      28. marts - Bustur
      18. april - Skålekøkken
      26. maj - Håndbryg introduktion
      20. juni - Formandsgrill

      NB 2020 datoerne kan ændre sig, da alle aftaler ikke er på plads.

      Der vil komme nyhedsbrev når vi åbner for tilmelding til arrangementer.

      Husk at medbringe smageglas til arrangementer! 

      - - - - - -

      Hvor der foregår hvad og hvornår i de andre lokalafdelinger i Region København kan du se i regionens  Arrangement-kalender

       

       

      Enkelte udvalgte fotos fra

      Julefrokost 2019

      Se flere på lokalafdelingens facebook-side. Den kan ses selvom du ikke selv bruger facebook. Klik blot på DØE billedet lige herover.

      Opvarmning ...

      ... rundvisning ...

      ... spisning ...

      ... nedvarmning