Herslev Bryghus

Juni måneds arrangement foregik hos Herslev Bryghus.  

Lørdag, den 15. juni 2019 mødtes vi på Herslev Bryghus til rundvisning og mad samt dejlig øl.

Vi startede med rundvisning på lageret og smagning af en Mark Æble øl og en Birk øl, mens Claus - en af de 3 daglige bryggere - fortalt om Bryggeriet.

Herefter spiste vi en dejlig økologisk rustik menu, bestående af:
• Økologisk rustik salat lavet af lokale råvarer med øl sirup
• Økologisk grøn kartoffelsalat.
• Økologisk braiseret kalvekød (dyr fra egen mark og fodret med bl.a. masken fra ølproduktionen).
• Friskbagt økologisk brød, bagt af deres eget mel, lavet på surdej og langtidshævet.og hertil fik vi en Hoppy Pils.

Efter spisningen forsatte rundvisningen, hvor vi så kogekar, pladekøler og gærtanke.
Mens vi fik fortalt om brygprocessen smagte en rug øl og efterfølgende så vi flere kølige gærtanke, humlekanon, furtage og flaske tappemaskinen, mens vi smagte en stjernebryg. 
Vi kom også forbi deres Lager hvor de havde deres egetræsfade stående, mens vi smagte en fadlagret hø øl nyhed.

Vi samles igen efter rundvisningen til kaffe/the og kage med årstidens bær.