Nyhedsbrev DØE Roskilde, januar 2008

Nyhedsbrevet indeholder information om næste medlemsmøde, samt om fælletur til ølsmagning.

Til vores medlemsmøde mandag d. 14 januar hos "Bjergtrolden" kommer Carsten Krøis som er ejer af Viby Bryghus, som vi sidst havde besøg af i november 2006. Carsten har lovet at medbringe et par smagsprøver til os.

Derudover vil der efter mødet være mulighed for at handle i forretningen - som jo yder 10% rabat på øl og de fleste andre varer i forbindelse med vores medlemsmøder.

 

Ølsmagning (mini festival) i Frederikssund

Lørdag d. 26. januar har vi arrangeret fælles kørsel (med offentlige transportmidler) til Frederikssund, hvor fØLs afholder deres årlige ølsmagning.

Vi kører med Bus 600S fra Roskilde station kl. 10:00. Deltagere sørger selv for billet, samt hjemtransport. Fra Fr. Sund station er der en gåtur på en lille kilometer til Valhal, hvor smagningen afholdes.

Ølsmagningen betales ved indgangen og koster kr. 30.-, men prisen for DØE medlemmer er kr. 20.-, så husk medlemskort. Smagsprøverne koster kr. 5.- (for 10cl.)

Følgende er repræsenteret: Bryggeriet Skands, Bryghuset Braunstein, Brøckhouse, Herslev Bryghus, Ølfabrikken, Viby Bryghus, Wintercoat, Holbæk Bryghus, GourmetBryggeriet og Frederikssund Bryglaug.

Lokalformand
Jim Nielsen

 
Årets ølnyhed

Husk afstemnig om årets ølnyhed på foreningens hjemmeside, der er i år 556 kandidater at vælge mellem. Første runde er her i januar måned.