Nyhedsbrev DØE Roskilde, marts 2008

Dette nyhedsbrev indeholder information om lokalafdelingens næste møder


Mandag d. 10 marts kl. 19:30 hos "Bjergtrolden" vil lokalformanden præsentere en række påskeøl, så man kan forberede sig på påskefrokosten. Vi holder også en lille quiz, for at få snakken lidt i gang.

Carsten Berthelsen gæster os i april. Arrangementer er allerede udsolgt - men han er jo normalt også en der trækker mange deltager. Han har valgt et udsnit fra "50 øl du skal smage før du dør".

Til vores møde i maj er vi ved at få en aftale i stand med "Wintercoat". De der var med til ølsmagning i Frederikssund, var ret imponeret over deres øl, så mon ikke det bliver en aften med fuldt hus også.

Vores tidligere lokalformand har tilbudt os en tur på "Carlsberg"/"Jacobsen" inden den gamle fabrik lukkes ned. Mere om dette i næste nyhedsbrev.

Så tager vi lige en lille gentagelse fra seneste nyhedsbrev med også.

Ølfestivaller 2008
Sæt kryds i kalenderen i weekenden 16-18. maj. Det bliver i Scandinavian Congress Center som ligger 500m fra banegården, så der er ingen undskyldning for at blive væk. Det forlyder at en lokal "håndbrygger" skal derop og præsentere noget øl fra sit nye bryghus.

Desuden arbejdes der naturligvis allerede på højtryk med at gøre European Beer Festival til noget helt ekstraordinært. Husk at det bliver i Carlsbergs gamle ølfabrik i Valby, 12-14 september. Det er igen værd at sætte kryds i kalenderen allerede nu.

Lokalformand DØE Roskilde
Jim Nielsen