December

Nyt fra bestyrelsen

Siden sidste nyhedsbrev

Den 12. december var vi på besøg på Bredlund Bryghus.

Det var et meget spændende besøg, hvor vi alle lærte en masse om det tekniske bag ølbrygning og processen bag det at starte et bryggeri.

Lennart havde en masse anekdoter fra sit arbejde i bryggeribranchen, og vi fik en underholdende rundtur i både bryggeri og flyvemaskine.

 Vi fik naturligvis også - nogle velvoksne - smagsprøver på bryggeriets kunnen.

Kommende arrangementer

25. januar arrangerer Upper Hill Club skotsk aften med øl, whisky og mad fra… Skotland. Vi har besluttet at opfordre DØE´s medlemmer til at deltage i dette arrangement og vi afholder altså ikke noget selv i januar. Deltagelse kræver vist nok medlemskab af Upper Hill Club, men det er bestemt også at overveje.

19. februar kommer Ølfabrikken til Upper Hill og præsenterer deres fremragende øl. Læs mere om bryggeriet på www.oelfabrikken.dk Dette arrangement afholdes sammen med Upper Hill Club og Upper Hill har i den anledning tilbudt at yde et bidrag til betalingen. Derfor kan prisen holdes nede på 100 kr. For at sikre plads til så mange medlemmer af de to klubber som muligt er dette arrangement kun for medlemmer. Brænder ikke-medlemmer for at komme med er dette jo et oplagt tidspunkt til at få meldt sig ind. DØE har et velkomsttilbud til nye medlemmer. Dette kan man se mere om på www.ale.dk.

Oplysninger om tilmelding kommer hurtigst muligt.

Resten af det fastlagte program kan ses i 2. november-nyhedsbrev og der kommer naturligvis flere oplysninger undervejs.

Inden for en overskuelig fremtid kan alle lokalafdelingens arrangementer ses under “Arrangementer” på vores side på www.ale.dk.

Bestyrelsen vil gerne ønske alle medlemmerne en fortsat god jul og et godt nytår, og håber at se en masse deltagere til arrangementerne i 2007.

Er der ris, ros eller gode forslag til forbedringer eller arrangementer hører vi meget gerne fra jer. Den eneste måde vi kan lave arrangementer som I synes er spændende er ved at I fortæller os hvad I vil have.

Højt nytårsskum

Martin Christensen