Nyhedsmail november nr. 2

Ahhh

Dette må være en af de skønneste tider på året for folk med spændende og god øl som lidenskab. En tur gennem specialbutikken eller supermarkedet er som en lille tidslomme af lykke når man står ved de lange rækker af juleøl fra hele verden. Bare udvalget af dansk øl er overvældende.

Så det er bare ud og nyde det - med måde naturligvis...

Nyt fra bestyrelsen:

Lennart har desværre det sig nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen på grund af øget arbejdspres, og det er der naturligvis fuld forståelse for. Bestyrelsen besluttede at spørge Michael Petersen om han var interesseret i at indtræde i stedet, og han sagde ja tak.

Vilcon Bryghus:

Vores besøg på Vilcon Bryghus 2. november bød både på spændende øl, glimrende mad og god stemning. Så er det vist svært at kræve ret meget mere.

Decemberarrangement:

Årets sidste udflugt er et besøg på Bredlund Bryghus på Bornholmsvej 4 i Slagelse.

Bredlund laver noget glimrende øl - og bryggeriet i sig selv er en oplevelse. Se evt. www.bredlundbryghus for yderligere oplysninger.

Datoen er flyttet fra den tidligere oplyste til tirsdag den 12. december klokken 19 til ca. 21.

Arrangementet koster 125 kr. for medlemmer af DØE og 160 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding (MED MEDLEMSNUMMER) skal ske senest fredag den 8. december til Kirsten på kgn1964@jubii.dk eller tlf. 46362936 eller 61363859. Betalingen skal være registreret senest den 8. december på konto: regnr. 3457 kontonr. 3457269684 (Danske Bank).

Det kommende år:

I det kommende år er følgende arrangementer planlagt:

19. februar 2007 kl. 19: Ølfabrikken kommer på besøg på Upper Hill og præsenterer bryggeriet og deres øl. De nærmere detaljer omkring tilmelding kommer så snart de sidste detaljer er på plads.

22. marts afholder vi en prøvesmagning på påskens glæder.

11. april begiver vi os ud i Slagelse by for at besøge nogle af byens øvrige værtshuse - en såkaldt Pub crawl.

25. juni stævner Lille Claus atter ud på Sorø sø.

De tre sidste arrangementer er stadig i støbeskeen, så der tages forbehold for ændringer.

Inden for den nærmeste fremtid opdateres vores hjemmeside med detaljer om kommende arrangementer. I den forbindelse opfordres I også til at sende anmeldelser af jeres favorit-udskænkningssteder i lokalområdet så de kan blive omtalt på hjemmesiden.

DØE har besluttet at yde rabet på 50 kr. til nye medlemmer der melder sig ind inden 31. januar 2007, så hvis I kender nogen der overvejer et medlemskab er dette endnu en god grund. Man kan se mere om tilbuddet på www.ale.dk.

Det var alt for denne gang.

På gensyn og

Højt skum

Martin Christensen