Marts: Påskeøl, generalforsamling mm.

1: Generalforsamling i Odense den 17. marts

2: Påskeølsmagning på Upper Hill den 22. marts

3: Februars arrangement

4: Rabat på billetter til Københavnske Øldage 2007

ad 1: De medlemmer der har tilmeldt sig generalforsamlingen i Odense, og som ikke ønsker at køre i egen bil (og hvem gør det sådan en dag?), kan kontakte Peter Birck fra Storstrømsregionen (peter.birck(at)remove-this.ale.dk) eller Ballerup afdelingen (se arrangementer på lokalsiden på ale.dk). De har muligvis stadig ledige pladser i deres busser.

Tager man toget kl. 9.52 kan man følges med vores egen lokalformand, Kirsten, der venter ved kiosken ved busholdepladsen fra kl. 9.40.

ad 2: Vores arrangement i denne måned er en prøvesmagning af påskeøl arrangeret af Upper Hill den torsdag den 22. marts kl. 19.

Det bliver uden tvivl en meget spændende oplevelse og en god chance for at se hvad den kommende højtid byder på på humlefronten.

Der er ikke krav om tilmelding til dette arrangement så interesserede møder bare op på dagen. Smagningen koster 80 kr. og omfatter 5-6 øl.

ad 3: Februar skulle have budt på et spændende besøg fra Ølfabrikken, men dette besøg måtte vi aflyse da alt for få medlemmer havde valgt at tilmelde sig. I stedet trådte Jacob fra Upper Hill til med en prøvesmagning af jule- og vinterøl. Det blev trods alt en meget hyggelig aften for de fremmødte, der havde meget morskab med at beskrive de forskellige øl ud fra Upper Hills skemaer.

Bestyrelsen er meget interesseret i at høre fra medlemmerne hvilken type arrangementer der efterlyses, da vi helt tydeligt ikke har haft held til at ramme jeres smag. Og det er jo ikke ønskværdigt for nogen parter.

ad 4: Medlemmer af DØE har indtil 1. april mulighed for at købe billetter til 75 kr. stykket via shoppen på ale.dk. Da prisen i fri handel er 100 kr. + gebyr er besparelsen 43 kr. pr. billet!

Der kan købes 2 billetter pr. medlemsskab og 4 på et husstandsmedlemsskab.

Til sidst stort tillykke til Ronny og Dennis med deres nye forretning, Humletorvet, der kom fint fra start fredag den 9. marts.

Som I nok har bemærket er vi gået bort fra at linke til nyhedsbrevet og sender det i stedet direkte ud til jer. Men nyhedsbrevet lægges naturligvis på hjemmesiden sammen med de andre så man altid kan gå tilbage læse dem hvis lysten skulle melde sig.

Højt skum

Martin Christensen