Nyheder september 2008 - Lokalafdeling Slagelse

Så er der seneste nyt fra din lokalafdeling. Læs om:

  • Sejlturen på Sorø Sø
  • Hvervekampagne med flotte præmier
  • Den store festival i Valby
  • Årsmøde 2008

Årets sejltur

Som bekendt, så fandt årets sejltur sted onsdag den 27. august på en aften, som ligefrem var os vejrmæssigt venligt stillet i betragtning af, hvordan august ellers havde pint os med regnvejr. 

Desværre var vi ikke så mange, som vi kunne have drømt om, men de der var med fik oplevet DØE's redaktør Ole Madsen for fuld skrue og hopla. Der blev serveret anekdoter og synspunkter i en lind strøm, mens vi smagte øl - meget forskelligartet øl må det siges. Øllene vi smagte var som følger:

Fra Belgien lagde vi ud med Pink Killer (http://www.silly-beer.com/p_pink_en.htm). En øl brygget med pink grapefrugt og som holder 5%. En rigtig varm sommeraften ville have passet godt til denne øl, - men vi klarede at smage den endda.

Dernæst stod den franske Kronenburg 1664 (http://www.k1664.co.uk/kronenbourg.html). En letdrikkelig lager, som er god at slukke tørsten med. Den holder 5% og på en varm sommerdag kan man drikke mange til at slukke tørsten uden at man går ud som et lys ifølge Ole Madsen. Som også kunne oplyse, at man skal drikke 11 af slagsen for at indtage lige så mange kalorier, som hvis man spiser en burger.

Den tredje øl var den tyske Bambergs Spezialität (http://www.food-from-bavaria.de/de/reg_spez/einzelprodukt.php?an=12&display_lang=en&PHPSESSID=5b5357f276a11cec051fd8a95799cd30). At der var tale om en specialitet var der ingen tvivl om. Det var nemlig en røgøl. Absolut ikke den øltypå formanden sætter mest pris på, men hun må medgive, at det faktisk var en god en af slagsen. Af bemærkninger fra de andre deltagere fremgik det, at det var en øl, der var delte meninger om. Ole Madsen anbefalede at indtage den til brunkål fremfor sauerkraut. Øllen holdt 5,1%.

Med den næste øl vendte vi tilbage til Belgien, hvorfra vi smagte Boon Oude Geuze (http://www.boon.be/?c=/bieren/oudegeuzeboon/&l=nl) på 6,5%. En rigtig mundrenser oven på røgøllen, som Ole Madsen beskrev den. Igen en øl, der formår at dele vandene. Formanden sætter dog stor pris på denne type øl i modsætning til flere af de øvrige deltagere.

Så blev det internationalt. Den næste øl var grønlands - eller i hvert fald brygget på smeltet indlandsis. Selve brygningen finder nemlig sted i Letland, hvortil smeltet indlandsis sejles i tanke.Ice Cap Beer (http://www.icecap.de/english/internet/dateien/theorig.html) hedder produktet, som er en Amber Lager på 4,7%. Den er så ny at de færreste inkl. Ole Madsen havde smagt den før. Ole fandt, at det ikke var en øl, vi ville skrive postkort hjem om, og der var en vis enighed om, at det var en tam oplevelse.

Anderledes tilfredshed var der med den næste øl, der blev serveret. Dunkel Dubbel Weisen Bock fra Aventinus (http://www.schneider-weisse.de/index.php?lang=en&tpl=brauerei.spezialitaeten.aventinus) i Tyskland. En rigtig dejlig øl, som der efter smagningen ikke var problemer med at få afsat sjatterne af.

Næste stop var Danmark og Hornbeers IPA på 6,5% (http://www.hornbeer.dk/default.asp?pid=74). Som det nok er de fleste bekendt, så er bryggeren bror til statsministeren, og han laver noget glimrende øl. Vi blev på sejlturen beroliget med, at selv om bryggeriet nylig er brændt, så lykkedes det at redde lageret af øl, hvorfor Hornbeer kan opleves på den store jubilæumsfestival i Valby om ikke så længe.

Pludselig sneg der sig whisky ind i vores ølsmagning. Det skete i form af Drunken Sailor Whisky Ale fra Baggårdsbryggeriet (http://www.baggaardsbryggeriet.dk/admin/uploadpdf/filer/Drunen%20Sailor%20b.pdf). Vi var altså stadig i Danmark trods det, at øllet var tilsat Islay Single Malt. Det var der kommet en glimrende ale ud af på 6,5%.

Den næstsidste øl, vi blev præsenteret for, var O'Haras Celtic Stout fra bryggeriet Carlow (http://www.carlowbrewing.com/home.htm) i Irland. En dejlig stout på 4.3%, som faldt i de flestes smag.

Sluttelig blev vi præsenteret for en tysk trippel bock på 11%. Desværre fik jeg ikke noteret bryggeri eller øllens navn, så det må I klare jer uden. Det var en øl med en indbrygningsprocent på 28, hvor almindelig pilsner har en indbrygningsprocent på 12-13%.

Efter alle disse smagsprøver ledsaget af Ole Madsens livlige kommentarer, var det blevet tid til at gå i land, hvilket alle klarede i fin stil. De mange smagsprøver til trods.

Nok var en lille sluttet flok, - men vi havde en dejlig aften. Og vi havde da gerne delt den med flere.

Hvervekampagne

Hermed opfordres alle til at medvirke til skaffe nye medlemmer.
Bliv medlem af Danske Ølentusiaster på ØLLETS DAG 2008 eller online på www.ale.dk i perioden 5. til 14. september med 50 kr.s rabat og deltag i en lodtrækning af følgende præmier:

1. præmie            Rejsegavekort for 2 personer med Bruxelles Airlines til

                             Bruxelles
2. præmie            Ølgavekort på kr. 3.000,00
3. præmie            Det lille øl bibliotek ex. 5-8 forskellige ølbøger.
4-10. præmie       Et års ekstra medlemskab af foreningen.
11- 25præmie      En ale.dk polotrøje, sort eller sandfarvet
26-100 præmie    Det danske Ølsprog

Lodtrækningen foretages blandt alle nye medlemmer der melder sig ind og betaler kontant/online i kampangeperioden.
Der trækker lod i ugen efter festivalen, vinderne får direkte besked og så kommer der en liste i den efterfølgende ØlentusiasteN med vindernavnene.
Blandt nye medlemmer i Randers lokalafdeling vil der desuden På øllets dag blive trukket lod om 2 billetter til Ølsmagningen med Carsten Berthelsen om aftenen i Underværket. Desuden sender DØE 2 personer til ølfestival i Valby weekenden efter. Se mere om denne på www.beerfestival.dk.


Kontingent efter rabat er: Enkelt medlem 300 kr. – Husstands medlemskab (2 personer) 450 kr.
Forudsætningen for deltagelse i lodtrækningen er at kontingentet er betalt ved indmeldelsen. Dette kan gøres ved at indbetale på www.ale.dk (anbefales) eller kontant på Øllets Dag.

Festival i Valby

Årets helt store ølbegivenhed bliver European Beer Festival, EBF, i København i dagene 12. -14. september 2008. Du kan læse om ølfestivalen her www.beerfestival.dk

Husk at købe billet til medlemspris her: http://www.ale.dk/index.php?id=2793.

Årsmøde

Blot en reminder om, at vi afholder årsmøde onsdag den 8. oktober 2008 kl. 19.00. DØE's festivalchef kommer og fortæller om, hvordan EBF (European Beer Festival) i Valby forløb. Der vil være valg af bestyrelsen m.m. Og selvfølgelig er foreningen vært ved en enkelt øl i dagens anledning.