Så gik den sommer ....

Eller i hvert fald det meste af den.

Det betyder også, at sommerferien er overstået, og at vi I DØE Slagelse er klar med et par spændende arrangementer:

Sejltur på Sorø Sø

Øllets Dag - Gratis smagsprøver

Ølsmagning på Sorø Sø

Oplev den dejlige Sorø Sø fra sin bedste side. Ombord på bådfarten Lille Claus, sejler vi ud til en fantastisk ølsmagning med foredrag af Danske Ølentusiasters redaktør, Ole Madsen. Arrangementet laves i samarbejde med Humletorvet.

Ole er nok en af Danmarks største ”øl-nørder”, og en af de første pionerer på området. Desuden er han meget underholdende at høre på. Han bliver ofte brugt i større professionelle ølsmagninger, bl.a. for det anerkendte magasin ”Smag & Behag” og Ekstra Bladet. 

Så kom og oplev en skøn blanding af øl, natur, kultur, viden og humor.

Da vi erfaringsmæssigt ved, at mange ølentusiaster gerne vil medbringe den bedre halvdel på denne tur, og da denne ikke nødvendigvis er ølentusiast (jo, - de findes), så har vi lavet en pris som kun dækker sejltur og foredrag. Der er ikke salg af drikkevarer om bord på Lille Claus, så kaffe/te, sodavand o.l. må du selv medbringe.

Vil du vide mere om bådfarten: http://www.baadfart.dk:81/

Priser:

Bådtur, ølsmagning og foredrag: 175,- (150)

Bådtur og foredrag: 125,- (100)

(Priser i parentes er for medlemmer af Danske Ølentusiaster eller Humletorvet)

Tilmelding og betaling kan ske direkte i Humletorvet eller ved bankoverførsel på konto 3511 3517416517. Husk at påføre navn, billettype og dit medlemsnummer. Sidste frist for tilmelding er mandag den 25. august 2008 (dvs. der skal pengene være indgået på kontoen).

Mødested og tidspunkt: Kl. 18.50. Sorø Sø, Kongebroen, 4180 Sorø.

Øllets Dag 2008 - Gratis smagsprøver

Så er endnu et år ved at være gået, og det er atter blevet tid til Øllets Dag.

I år har vi besluttet at markere dagen også her i området.

Det sker ved at vi serverer smagsprøver på Danske Ølentusiasters Fødselsdagsøl, der er brygget af Ørbæk i anledning af foreningens 10 års fødselsdag. Lokalafdelingen har fået 20 liter af denne fødseldagsøl, og smagsprøverne vil blive uddelt efter først til mølle princippet.

Så det er måske ikke klogt at vente til klokken 13 med at kigge forbi Fisketorvet på denne dag, for når den sidste dråbe er udskænket, så pakker vi fadølsanlægget sammen og serverer kun hyggesnak om godt øl. :o)

Fortsat god sommer.