September 2007

Dette nyhedsbrev omhandler følgende:

1: Slagelse Danske Ølfestival

2: Årsmøde

3: Øl og Ost

Slagelse Danske Ølfestival, som blev afholdt på Øllets dag den 1. september, i samarbejde med Upper Hill og Humletorvet blev en stor succes.

Rigtig mange mennesker besøgte Schweizerpladsen og smagte den gode øl de regionale bryggerier serverede. Det er bestemt et arrangement vi forsøger at gentage næste år!

Årsmødet finder som bekendt sted på Upper Hill, Schweizerpladsen i Slagelse, onssdag den 3. oktober kl. 19. Årsmødet er gratis og der bydes på en enkelt øl fra foreningen. Efter mødet er der Trappist -øl-smagning! Det koster 60 kr. for medlemmer af DØE og 80 kr. for ikke-medlemmer at deltage i prøvesmagningen.

Jeg kan ikke opfordre stærkt nok til at møde op denne aften. Det er her der er mulighed for at få indflydelse på de arrangementer der afvikles næste år, og bestyrelsen er meget interesseret i at høre hvad DU ønsker af DØE Slagelse! 

Ost og Øl lørdag den 27. oktober kl. 14.40 til 16.00:

Ronny beskriver arrangementetet således:

Vin har i adskillige år været den naturlige ledsager til et godt ostebord. Men er der egentlig nogen alternativer?

Kon og få en helt ny smagsoplevelse. Øl er faktisk en rigtig god ledsager til ost, hvis det udvælges med omhu.

Smag et bredt udvalg af danske og udenlandske oste akkompagneret med nøje udvalgte special-øl.

For medlemmer af DØE er prisen 80 kr. pr. person. Ikke medlemmer kan deltage til 100 kr. pr. person.

Ved tilmelding og betaling senest lørdag den 6. oktober er prisen hhv. 70 kr. og 90 kr. Senest tilmelding er lørdag den 20. oktober på humletorvet@humletorvet.dk eller ved henvendelse direkte i butikken, Fisketorvet i Slagelse.

Vi ses forhåbentlig til efterårets arrangementer.

Højt skum

Martin Christensen