I kalenderen var der lagt op til, at fredag den 17. november skulle blive en milepæl i Sønderborgs historie. Både dronningen og Danske Ølentusiaster ville nemlig bruge dagen til at fejre byens 750 års jubilæum. Men to så store begivenheder på én dag er måske en for mange – i hvert fald trak dronningen sig.
Selv om det måske er tvivlsomt om dronningen aflyste sit besøg i Sønderborg på grund af Ølentusiaternes festaften, der var henlagt til de pompøse og farverige rammer på byens middelalder slot, så var de op mod 150 fremmødte enige om, at det var en lærerig og festlig aften i godt selskab med hinanden og godt øl.
Se blandt andet kommentarer fra et par af deltagerne.
Aftenen blev indledt med en moderne 3-retters ølmenu, der bestod af:
Som du kan se blev de lækre retter selvfølgelig serveret passende øl.
Resten af aftenen var et foredrag om dansk og sønderjysk ølhistorie.
Foredragsholderen var en af eksperterne på området, Allan Mylius Thomsen - forfatter til bogen "Den danske øl", der beskriver dansk øls historie, og oldermand i Danske Ølskribenters Laug.
Hvad den mand ikke ved om øl og ølhistorie, er ikke værd at vide. Samtidig er han en meget levende og underholdende foredragsholder.
Deltagerprisen for hele aftenen var 275 kr.
For det beløb fik de 150 deltagere – det var fuldt hus i slottets sal - følgende:
De 8 øl der blev præsenteret og smagt var – udover dem der fulgte med maden:
Arrangementet blev afsluttet med et spændende lille oplæg om det lokale bryggeri S. Petersen Export-Bryggeri i Sønderborg ved Niels Aamann.
Faktaboks:
Kommentar fra nogle af deltagerne
Jeg vil gerne sige tak for et yderst vellykket arrangment i Sønderborg i går aftes. Jeg har tilladt mig at omtale aftenen på min ølblog www.aabenbryg.dk, hvis det skulle have interesse.
Hilsen
Mikael Harild, Aabenraa
Tak for et fint arrangement på slottet. Eneste lille minus var at det
var lidt presset tidsmæssigt, så måske havde det været en ide at starte kl. 18.00. Men et stort og flot arrangement du/I havde lavet.
Hilsen
Niels Wind