Smagen af øl

Til aftenes ølsmagning have vi besøg af Heinrich Loff, fra ølbutikken "Smagen af øl" i Hjortkjær.

Efter en gang biksemad, startede vi ud med en kendt øl for de fleste, nemlig  Ayinger Urweisse Weissbier. Altid godt i det Sønderjyske at starte med en klassisk hvedeøl.

Heinrichs butik i Hjortkjær er en lille butik, med en ca. 300 øl, og det udvides løbende. Udvalget er nøje udvalgt og der er øl som ikke fåes andre steder, og det var en del af de nyheder vi skulle smage i aften. Værd er også at tage med at Ølentusiaster får 15% rabat i butikken.

En af aftens helt store oplevelser var 8 wired Hopwired. For mange af os var det første gang vi smagte en øl fra den del af verden. I øvrigt en øl med god fylde for en IPA, og nogen mente den ligefrem havde en fed smag, den har fået 100 ud af 100 på Ratebeer, og nok ikke uden grund.

Udvalget af øllet var variet og om det var gode øl, er jo altid en smags sag, men spændende valg, og man kunne mærke Heinrichs passion for øllet. Han tager gerne på tur rundt i verden for at smage og finde spændende øl, som han kan tage med hjem i forretningen. Så noget øl er der kun en lille portion af, så man skal tage forbi forretningen for at se "dagsrationen". 

Som så ofte i vores smagninger stiger fylde, smag og ikke mindst procent i løbet af aften, og i aften var ingen undtagelse.

Vi sluttede mødet af med noget så sjælendt som en imperial stout fra Tjekkiet.

23 medlemmer var mødt op for at høre et spændende fordrag, og smage noget godt og spændende øl.

Mødets program:

  • Brauerei Aying Urweisse
  • Lervig Orange Velvet
  • Siren No Biggie
  • 8 Wired HopWired IPA
  • Ø-bryg Svend Bock
  • Porterhouse An Brainblásta 
  • Rogue Dead 'N' Dead
  • Siren / Track Strawberry Praline
  • Kemenci imp. stout 23