I dette nyhedsbrev kan du læse om
Kommende arrangementer
- Årsmøde - 21. oktober
- Håndbryg - 18. november
- Julearrangement - 16. december
Afholdte arrangementer
- Tysk øl - 16. september
Andet
- Covid-19 situationen
Årets status og efterfølgende ølsmagning med bestyrelsens favorit øl.
Landsbestyrelsen har gennem flere år foreslået, at alle lokalafdelinger bør vælge at skifte fra at være en §13 afdeling til at være en §14 afdeling.
De vigtigste forskel vil være:
- Vi får vores eget CVR-nummer og vores egen officielle bankkonto i stedet for en cigarkasse, som ret beset er kassemesterens personlige konto.
- Årsmødet skal vælge vores kasserer, som aflægger regnskab til årsmødet, samt vælge en revisor, som skal godkende regnskabet.
- Niveauet af aktiviteterne i vores lokalafdeling betyder, at vi skal lave momsregnskab, som vi dog kan få hjælp til fra landsforeningens side.
DØE Svendborg lokalbestyrelsen foreslår som punkt på årsmødet, at vi snarest skifter fra at være en §13 afdeling til at være en §14 afdeling.
En §13 afdeling og en §14 afdeling har næsten enslydende dagsordener til årsmødet, dog skal en §14 tillige vælge kasserer og revisor, ligesom der skal aflægges regnskab. Da vi pt. ikke er en §14 afdeling skal der ikke aflægges regnskab i år.
Dagsorden for vores årsmøde 2020:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om lokalafdelingen
3. Behandling af bestyrelsens forslag om skifte fra §13 afdeling til at blive en §14 afdeling
4. Behandling af andre indkomne forslag
5. Valg af lokalafdelingsformand
6. Valg af lokalafdelingsnæstformand
7. Valg af kasserer såfremt vi skifter til §14. Punktet bortfalder hvis vi forbliver §13.
8. Valg af revisor såfremt vi skifter til §14. Punktet bortfalder hvis vi forbliver §13.
9. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af bestyrelsesmedlemmer
10. Afdelingens forslag til "Årets bryggeri 2020"
11. Eventuelt.
Bestyrelsen håber, at I vil bakke op om vores forslag om at skifte fra §13 afdeling til §14 afdeling.
Øvrige forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal fremsendes på mail til vores formand senest torsdag d. 8. oktober 2020.
Hvis du ønsker at stille op til bestyrelsen eller hvis du vil foreslå nogen, må du meget gerne henvende dig til bestyrelsen på forhånd, men det er ikke et krav. Man kan sagtens opstille på selve mødet. Vi ønsker os flere kvinder i bestyrelsen men vi accepterer selvfølgelig alle.
Kandidater lige nu:
Formand - Susanne Iversen opstiller
Kasserer - Jørgen Bjerrum opstiller
Medlem - Else Lindhard opstiller
Medlem - Flemming Jensen opstiller
Medlem - Søren Caspersen opstiller
Og nu til dagens ølsmagning.
Vi har fået afbud fra Kim Hüttel fra Landsbestyrelsen.
I stedet kommer hele bestyrelsen med hver sin favorit øl.
Ølsmagningen koster 120 kr. og man tilmelder sig via doesvendborg.nemtilmeld.dk
Deltagelse i årsmødet er gratis.
Vi håber at se mange af jer til årsmødet og denne dejlige ølsmagning.
Seneste tilmelding: Onsdag den 14. oktober kl 18.30 på NemTilmeld (Klik her)
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Vi skal smage håndbryg.
Mere info senere.
Seneste tilmelding: Onsdag den 11. november kl 18.30 på NemTilmeld (Klik her)
Vi ses
Årets julearrangement.
Mere info senere.
Seneste tilmelding: Onsdag den 9. december kl 18.30 på NemTilmeld (Klik her)
Vi ses
![]() |
![]() |
![]() |
Næstformanden havde indkøbt øl fra et af hans favorit bryghuse, Insel-Brauerei på Rügen.
Bryggeriet er meget inspireret af naturen på Rügen og havet omkring øen.
Man gør meget for at holde på friskheden i øllet, bl.a. ved at bruge masser af frisk humle og pakke alle flasker totalt ind i papir.
Vi smagte et udvalg af deres mange kompromisløse øl. Lige fra alkoholfri pale ale til alkoholstærke dubbel og tripel.
Dette var feltet:
Nåede du ikke med til smagningen, men kunne tænke dig at smage de fantastiske øl, kan du finde dem hos Vinoble i Svendborg.
Da vi stadig har Covid-19 tilfælde i Danmark, skal vi naturligvis også overholde myndighedernes anbefalinger. Vi henstiller derfor til, at man overholder følgende regler:
1. Der vil være 1 meter mellem de opstillede stole og det er ikke tilladt, at flytte dem. Deltagere der til daglig bor sammen kan dog godt sidde tættere.
2. Der vil være håndsprit på bordene og ved indgangen. Man skal afspritte når man ankommer.
3. Øllet vil blive skænket, så alle ikke rører ved de samme flasker. Derefter vil flaskerne blive sat på bordene, så man kan kigge på dem. Ønsker man herefter at røre ved flasken, henstiller vi til, at man afspritter hænderne først.
4. Føler man sig syg skal man blive hjemme og hurtigst muligt meddele, at man ikke kommer. Man vil i sådan et tilfælde få pengene tilbage.
Det kan selvfølgelig godt lyde lidt voldsomt, men vi bliver nødt til at tage hensyn og sikre, at alle føler, at det er forsvarligt at deltage.
Så skal vi nok gøre hvad vi kan for, at det bliver gode aftener, trods "Corona".
Vi ses.
Højt Skum.
Se alle nyhedsbreve - klik her
I Svendborg er de næste møder:
21. oktober:
- Årsmøde
18. november:
- Håndbryg
16. december:
- Julearrangement
De fynske DØE ølmøder i den nærmeste tid kan du finde her:
http://www.ale.dk/regioner/fyn/arrangementer/
Se også
Forsiden af regionens hjemmeside
Vinspecialisten:
10% rabat på øl
Vinoble:
10% rabat på øl
Alle steder: Husk medlemskortet
Vi mødes oftest den 3. onsdag i måneden.
Vi benytter NemTilmeld, hvor du tilmelder og betaler med dit dankort eller kreditkort.
Vi åbner for tilmelding til medlemsmøderne 1 - 2 måneder i forvejen. Klik her for at se de åbne.
Klik her, hvis du vil vide mere om NemTilmeld.
Vær opmærksom på, at der kan være gebyr for visse kreditkort!
Formand: Susannne Skjold Iversen
Næstform.: Jørgen Bjerrum
Webmaster: Morten Petersen
Arrangementsudvalg:
- Else Lindhard
- Flemming Jensen
- Søren Caspersen
Kontakt os via mail!