Øllets Dag lørdag 3/9 2016 i Vejle

 

Desværre har vi fået afslag af kommunen på at benytte Søndertorv til en gentagelse af Vejle Øldag 2015 - blot som planlagt på selve  Øllets Dag 2016.

Vi ville ellers meget gerne have gentaget successen med Øl og Mad markedet, hvor der var boder med øl og alt spiseligt til øl fra både lokale handlende og indbudte bryggerier, som havde rigtig mange besøgende sidste år.

Bestyrelsen følger op på afslaget med henblik på de kommende år.

 

 

I år meldte CityVejle også fra, dels i relation til at bidrage med at få denne tilladelse i hus, dels i form af anden støtte som økonomi og/eller praktisk hjælp på dagen.

Både skuffende og uforståeligt på baggrund af de positive tilbagemeldinger fra deltagerne fra sidste år og den velbesøgte event.

 

 

 

******

 

Øllets Dag 2016 i Vejle skal dog ikke gå i glemmebogen.

Så vi har indgået samarbejde om fejring 3 steder i byen.

 

******

 

 

Havnens Vin & Tobakshus holder gårdmarked på Øllets Dag kl. 9.30-15.00, og de har også i år bedt om vores hjælp.

Det gør vi selvfølgelig gerne til denne hyggelige begivenhed.

 

Kvickly i Bryggen vil også gerne lave en event med os og 6-7 gode øl kl. 11.00-14.00.

De har, lige som Havnens Vin & Tobakshus, også en event med vin den dag, så her er der ligeledes mulighed for en dobbelt oplevelse.

 

Dagen runder vi så af med en event med The New Cat Pub kl. 15.00-18.00, hvor der bydes på en gratis øl, så længe det afmålte lager til dette rækker.

I de 3 timer prøver vi også at hverve medlemmer - og derefter har alle "fri" - og der er almindelig social hygge så længe, at folk har lyst.

Pubben sætter en Øllets Dag banner op ved åen, så dagen markeres.

 

 

 

Alle 3 steder skal vi bruge nogle frivillige.

Her er muligheden både for at slå et slag for det gode øl og vores forening - og for at hygge med de andre frivillige og medlemmer fra bestyrelsen.

Du behøver hverken være ekspert i specialøl eller foreningen - du når langt med masser af entuiasme.

Meld gerne på både ét af stederne om formiddagen - og på pubben om eftermiddagen på nedennævnte links:

 

 

Havnens Vin & Tobakshus kl. 9.30-15.00

https://doodle.com/poll/f9ruk3uc56nic86z

Forberedelse kl. 9.00-9.30

 

 

Kvickly i Bryggen kl. 11.00-14.00

https://doodle.com/poll/ss37uerkwprf6d74

Forberedelse kl. 10.00-11.00

 

 

The New Cat Pub kl. 15.00-18.00

https://doodle.com/poll/faktfdk7f32mhsgw

Fra kl. 18 er der "fri leg".

 

 

 

Gå ikke glip af denne oplevelse og tag endelig familie, venner, naboer osv. med denne dag.

 

 

 

For yderligere information:

 

 

lokalformand Astrid Olufsen

 

astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

tlf.: 51 89 54 00