Grauballe Bryghus v/William Frank lørdag den 25/2

Klik på billedet for større format 

 

 

Grauballe Bryghus v/William Frank besøger os lørdag den 25. februar kl. 13-16 i Sejlklubben Neptun, Stævnen 53, 7100 Vejle, som smagningen også sker i samarbejde med.

 

Og dermed er der lagt op til endnu et spændende og hyggeligt arrangement.

 

Prisen bliver kun kr. 195,- og sidste frist for tilmelding er søndag den 19. februar - men gerne før - og sker via hjemmesiden klik her

 

**** **** **** **** **** **** **** **** **** **** ****

 

Grauballe Bryghus er et mikrobryggeri etableret på en nedlagt landejendom udenfor Grauballe ved Silkeborg.

En tanke, der længe havde ligget og modnet, blev ganske konkret for brygmester William Frank, da de første fustager Mørk Mosebryg blev solgt i efteråret 2002.

 

Det ejes af ægteparret William Frank og Else Birk, der begge har en uddannelse indenfor fødevareindustri.

Birk er uddannet bromatolog fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, mens Frank er uddannet som brygmester i 1972 på Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, hvorefter han arbejdede flere år som daglig leder på Ceres i Aarhus og bryggerichef på Sandwalls i Sverige.

 

**** **** **** **** **** **** **** **** **** **** ****

 

I 2004 vinder Grauballe Bryghus' øl Honeygold publikumsafstemningen om det bedste bryllupsbryg til Kronprins Frederiks bryllup med Mary Donaldson.

Afstemningen foretages blandt 24 øl på Danske Ølentusiasters Ølfestival i Valby, og kronprinseparret modtager en kasse øl i bryllupsgave.

 

I 2005 kåres etiketten til bryghusets øl Mørk Mosebryg til "Årets etiket 2005" af de fire største ølsamlerforeninger i Danmark.

 

I 2006 vinder øllen Triple publikums-og udstillerafstemning om "Danmarks bedste pilsner" på Danske Ølentusiasters Ølfestival.

 

I maj 2011 modtager William Frank "Den Dansk Ølpris" fra foreningen Danske Ølentusiaster.

 

I 2013  fik Grauballe Bryghus guldmedalje ved en af verdens største ølkonkurrencer, The european Beer Star Award i München.

Grauballe Bryghus vandt med "Honeygold" i kategorien honningøl.

 

I 2016 blev Grauballes Forårsbock kåret til den bedste påske/forårsbryg til Beer 'N' Booze Festival.

Et tæt løb mellem et stærkt felt at påskebryg blev indsnævret til 6 finalister af dommerpanelet, der endte med at kåre Grauballe Bryghus' Forårsbock til den bedste på Beer 'N' Booze Festival i DGI Huset Vejle - et hus i bevægelse.

 

"Dommerpanelet har valgt Grauballe Bryghus ApS Forårsbock, fordi det er en klassisk forårsbock der går godt til både påskefrokosten, lam og tilbagelænet i sofaen," siger Ole Madsen, der som redaktør af ØLentusiasten og leder af dommerpanelet, Danmarksmesterne i blindsmagning af øl 2014, var med til at kåre påskebryggene til den nye øl og spiritusfestival i Vejle.

 

**** **** **** **** **** **** **** **** **** **** ****

 

Så ingen tvivl om at denne eftermiddag vil byde på godt øl - og selvfølgeligt også lidt spiseligt som traditionen byder i Lokalafdeling Vejle.

 

 

 

Pris: kr. 195,-

 

Sted: Sejlklubben Neptun Vejle, Stævnen 53, Vejle (gennem porten og til højre)

 

Tilmelding: sidste frist er søndag den 19. februar - men gerne før - og sker via hjemmesiden klik her


Betaling: skal ske samtidig på konto 1551-11020127

Husk altid navn samt dato for arrangement ved indbetaling.

 

 

 

For yderligere information:

 

lokalformand Astrid Olufsen

astrid.olufsen(at)remove-this.ale.dk

51 89 54 00