Referat fra Porter - stout 28.01.17

 

Klik på billedet for større format

 

 

Denne smagning stod på noget meget mørkt, ja nærmest kulsort øl - nemlig en række gode porter/stout øl.

Charlys Pub havde gæstfrit åbnet dørene for vores smagning, og de stod på hovedet for at sørge for os undervejs - tak for det.

 

 

Det var en populær gæst nemlig Michael Langager kendt fra både Warwik Bryghus og Beer Factory, som skulle besøge os igen.

Denne gang havde han taget Robert med som forstærkning, og de to stod for en meget vellykket smagning.

 

 

Som altid masser af gode historier og masser af godt øl, det sidste var der rig mulighed for at købe med hjem bagefter, hvilket deltagerne da også gjorde flittigt brug af.

Og mindre velsmagende blev det bestemt ikke af, at Michael Barrett Andersen havde været i gryderne og lavet en lækker lammegryde til os...mums.

 

 

Vinterøl og simremad er altså et hit på den årstid, og smagningen havde da også haft tiltrukket mange.

Hygge manglede der heller ikke, og folk blev både hængende bagefter og fortsatte på Restaurant Krøyer. 

 

 

Højt Skum

 

Vejle

 

 

 

De smagte øl:

 

 

Hoogstraten Poorter 6,5% fra Sterkens Belgien

Denne øl kom i en keramikflaske.

 

Nord for Antwerpen ligger den lille by Meer, hvor der tidligere lå et kloster, der var berømt for sine øl, der hed St. Paul.

Under den franske revolution blev klosteret lagt i ruiner.

Iflg. gamle beretninger reddede munken Paul de hemmelige opskrifter på klosterøllet og overlod dem i tryg forvaring hos den lokale Sterkens familie, der på det tidspunkt var en velkendt bryggerfamilie.

 

Sterkens familien havde allerede brygget øl siden 1654, og deres St. Paul kloster øl bliver den dag i dag stadig brygget med respektfuld hensyntagen til de flere hundrede år gamle traditioner.

Sterkens er ophørt med at eksistere som et operativt bryggeri.

Mærket eksisterer dog stadig, nu produceret på Scheldebrouwerij.

 

En stærk øl med sød aroma.

Den har en bittersød smag med en fløjlsagtig eftersmag.

 

 

Græskar Porter 6,0% fra Gyldensteeen Gods Danmark

Gyldensteen Gods på Nordfyn er smukt placeret i naturskønne og historiske herregårdsrammer, og er et af Danmarks største frilandsgartnerier.

Det milde kystnære klima ved godset Gyldensteen ud til Kattegat giver nemlig optimale forhold til produktionen af frugt og grønt.

 

Gyldensteen er kendt for sin høje kvalitet, og er en virksomhed med mange nye tiltag.

Produktionen af løg har i mange år været godsets spidskompetence, men i dag producerer Gyldensteen også forskellige specialiteter lavet på egen lokal frugt.

 

Bygmalt, havre, humle, hokkaido græskar og gær.

 

 

Skibsøl Lakridsporter 8,0% fra Warwik Bryghus Danmark

Skibsøllet er udviklet i forbindelse med Hammeren, produktionsskolen vest, med skibssejllads på Varde å, en ny turistvej.

Øllet er mørkt og gylden, smagen er vigtigst og den viser hvordan en rigtig skibsøl skal smage.

 

 

Mulm Kaffestout 6,5% fra Vesterhavsbryggerierne Danmark

Denne øl produceres ikke mere, og det var derfor en særlig oplevelse at smage den.

 

 

Skaftes Porter 6,5% fra Warwik Bryghus Danmark

Er en kraftig, krydret porter brygget på pilsner-, karamel-, chokolade- og sortmalt og krydret med engelsk lakrids.

Der er anvendt Hallertau humle.

Porteren er en virkelig mandeøl, der føler sig godt tilpas i en lummer atmosfære af mandehørm og cigarrøg.

 

Fuldmægtig Skafte. 1864 - 1939:

Skafte var byrådssekretær i Varde og levede en stor del af sin tid en rendyrket ungkarletilværelse!

Atmosfæren oser af en problemfri mandetilværelse med kraftig mad og godt øl i rigt mål.

Han ses ofte afbildet læsende avis, med benene oppe i møblerne og ild i den lange pibe.

Som den sidste bastion faldt han også i en høj alder for en kvinde og fødderne kom ned fra møblerne.

 

 

Smoked Porter 6,4% fra Sakiskiu Litauen

Fra et lille 500ltr mikrobryggeri ca. 30km fra hovedstaden Vilnius.

 

Rigtig god røgøl med lang eftersmag af ristet malt og bitter chokolade.

 

 

Russian Imperial Stout 9,5% fra Page 24 Frankrig

En rigtig dessertøl.

Sød og ristet aroma af karamel og med noter af lakrids og alkohol, og sød og ristet smag af chokolade og portvin med noter af alkohol.

 

 

Russian Imperial Stout 10,0% fra Ridgeway Brewing England

Ridgeway Imperial Russian Stout er en vidunderlig kraftig øl, der holder i mange år og ændres med alderen.

Meget ristet og meget bitter.

Kaffe og brændte noter kæmper med en vinøs og skarp aroma.

 

 

Noctus 100 10,0% fra Riegele Tyskland

Den minder om og er sort som natten.

En rigtig engelsk Imperial Stout, en type som først blev brygget som en gave til Katharina den Store.

 

Smagen er kraftig med smag af chokolade og kaffe.

Passer godt sammen med røgede kødretter, gedeoste og chokolade desserter.